knorris
Çknort| knorris | Çknort |
Se også Çknort (subst.), Èknort (subst.)
subst. _ med sideformerne knorte, knøt. _ knåt alm.; knòt $Læsø, sideform på Mors; knøt (dominerende) sideform i Vends´SØ; knot $Tvis, SVJy (vsa. knå§t); også knå§t, kno§t Hards´MÌ; også *knoet Mols. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: knò÷t VendsÇ (dog knø÷t svarende til sing. knøt); knå·t Him´ØÇ; knå·tèr Him´V; også *knoet, *knoot SDjurs; knå§tèr/kno§tèr (med vokal som i sing.) Hards´M.
\ Ìomfattende UlfborgH´SØ, HammerumH´NV og BøllingH´NØ; Çvsa. yngre knåtèr (dog allerede sådan i Melsen.1811).
[vist sammenblanding af to ældre ord (jf. ODS. Knort og Knot); JO.s opdeling Ìknort _ Èknort er semantisk´geografisk motiveret; ovennævnte sideform med ´ø´ skyldes muligvis sammenblanding med nød x, formen med vestjysk stød kan evt. være tilbagedannelse < plur. knå§tèr]
1) = ungt kreatur, ungstud (1´2 år); jf. tyre·knort [Him´V (±S), spredt i Him´Ø og Hards´SØ, spor. i Han, Vends´SØ, Ommers, MØJy og Sydjy; se kort; syn.: rimpling x, ung·nød x, åring x]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Knort og Knaater ¨ I Himmerland benævnes Ung´Kreaturer altid saaledes, hvorimod Benævnelsen ifølge Molb. skulde angive Vantrivningen (jf. betydning 3), hvilket her aldeles ikke forbindes dermed. Nibe. knot = stor kalv, for lille til at kaldes kvie. Hards. Sjel haa di slajte en Knaaet _ aa oet Gjæs va bløw saalte aa speege tæ aa sæt po Bueren = (naboerne kom med mange slags »send til bryllupsfesten), selv havde de slagtet en knort, og otte gæs var blevet saltet og speget til at sætte på bordene. Him´V. _ (i adj. funktion, jf. GodeOrd.465ff.:) Jeg skulde gerne have købt en Knaat Stud (= en lille stud, en »studeknort). Bister.WF.9.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = dreng; barn; i Vends alm. brugt neutralt el. kærligt, ellers oftest (hyppigst i MVJy´SØ) brugt om en stærk el. sej gut [Vends (dog kun spredt i ´SV), MVJy´SØ, spredt i Han (med Thy´NØ) og Him, spor. i Sall, Ommers og Hards´SV; se kort; syn.: bæls 1, Çklør, koltring x, pog x]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Knot eller Knaat = et Barn, bruges om begge Køn. Vends (Røst.1808). Knåt = Barn med Begrebet af at det er for lille til det der fordres af det. Grønb.Opt. så¿nt æn tow¶ors knåt ka hon fo te¶ å skra¬èrgreñ· = sådan en toårs purk kan hun få til at skoggerle. Kvolsgaard.F.51. som kælenavn: E do Muers bette Knot (= er du mors lille knort?). Sall. a ma hjæm¶ te kwò·n å knòòten = (jeg må hjem til konen og) børnene. AEsp.VO.II.177. Allerede som seksaars Knåt¶ kom han, sammen med Hunden ¨ til at passe et Par Hundrede Faar ude paa Heden. HPHansen.GF.I.65. det er saa møj en knot (dvs. en rigtig knort), den Dreng, ham skal der nok bli en dygtig Karl af. Fjends. _ (i adj. funktion, jf. GodeOrd.465ff.:) En søle fate Knåt Pi·g tjænt hos Én Hæks = En sølle fattig knort Pige tjente hos en Heks. Grønb.Opt.160. \ (også, i plur.) = folk (fra en naboegn, i smæderemser) [spor. i ældre kilder fra Djurs og MØJy] Di Fåwlsle knoot, di Gråwle grødhøøg (etc.) = de Fuglslev knorte, de Gravlev grødhøge. SDjursH (Sgr.III.56f.). \ (hertil:) knorting = lille dreng; jf. KrMøller.D.100 [spor. i Vends]
Forrige betydning - Næste betydning
3) = lille, tæt person el. dyr; vantrivning [Ommers (±NV), Fjends´S, MØJy (±SV), Bjerre, SVJy´NM, spredt på Djurs (± Samsø), i Hards´SØ og i øvrige Sydjy (±V), spor. i øvrige Nørrejy og i SønJy´N; se kort]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
knot = et Menneske el. Dyr, der er lille af Væxt efter Alderen. $Lødderup. Tjenestedrengen var en lille, tyk Knort, nys konfirmeret og maaske i Grunden en skikkelig Dreng. Thyreg.F.II.278. Oppe i Sandbakkerne ¨ boede en Mand, de kaldte Søren Woj (jf. vad x). En bitte korthalset, firkantet Knort, med et Par ualmindelig store, grove Hænder. Bregend.Sød.I.299. Det hændte, at en Kalv standsede i Væksten, saa sagde man: Den æ gon i Hor¶k (= den er gået i horke, jf. Çhorke 1) ¨ og saa kaldte man den en Hor¶k (jf. Çhorke 2) eller en Knåt¶. HPHansen.HH.84. er man utilfreds med Dyrenes ringe Størrelse, bruger man Udtryk som Knebbel (jf. Ìknevle 4) eller knot. Skyum.M.42. _ (overført:) Knoet = lille i sit Slags; en bette Knoet = meget lille Genstand. *Mols. \ gå/gro i knort = gå i stampe (mht. vækst) [spredt i MØJy´N (med tilgrænsende dele af Ommers) samt ´S, spor. i Bjerre; syn.: Çhorke 1] et barn kan holde op med at gro (en overgang), saa siger man; de æ gon i knot (= det er gået i knort). HadsH.
4) (som skældsord) = underlig fyr; især i forb. sær/sjov knort [vist videreudvikling < betydning 3, evt. sammenblandet med knot; spredt i Østjy´M, spor. i SVJy] Han æ en sjov Knot, dvs. træls, aparte, tvær, irriterende. Djurs. Han wa en sæe knot, å de håj han ålti wåe = han var en sær knort, og det havde han altid været. SØJy. \ (hertil vel også:) Knøti (= knorten), navn på en bekendt »tværdriver her på egnen. *$Hellum.
| knorris | Çknort |
| Sidens top | |