Ìknort
Èknort| Ìknort | Èknort |
Se også Ìknort (subst.), Èknort (subst.)
subst. _ knåt alm.; knòt $Læsø; knot $Vroue, sideform i Sydjy; også *knøt spor. i Him´Ø. _ genus: mask./fk. (K 7.2)Ì. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; også *knå·t VennebjergH (Vends); også knò§t Mors; kno§t, kno§tèr $Vroue; knå§tè/kno§tèr (med vokal som i sing.) Hards, alm. i Sydjy; knå§t $Give.
\ Ìi betydning 4 også fem. $Tved (én optegnelse).
[vist sammenblanding af to ældre ord (jf. ODS. Knort og Knot); JO.s opdeling Ìknort _ Èknort er semantisk´geografisk motiveret]
1) = (større) knast (på/i træ); som rest af el. mærke efter fjernet gren, rod etc. [1651: Knotter paa Træ (PJWandal.Cat.); spredt i Østjy´M, spor. i øvrige Nørrejy og i ØSønJy´N; syn.: Ìknag, Ìknast 1] de ær fu¬¶ o knotèr = det (træet) er fuld af knotter (knaster er mindre end knotter). $Tved. De gik med kjæppe med tykke knotter på (jf. knorte·kæp). Him. han holt op mæ å sa·w (= holdt op med at save), da han ramte en knot. MØJy. En sådan spade var af træ, og hvis der var en knot, kunde den godt blive siddende og bruges som trad (hvorpå man sætter foden; jf. tråd x). MØJy (Krist.DS.III.475). (talemåde:) knu·Ûè å ¡knå§t, de æ de ¡væst an ka ¡si¶è o ¡re¿f o ¡træ¿ = knuder og knotter, det er det værste man kan se på reb (jf. betydning 3.3 ndf.) og træ. $Jelling. (overført:) han sku ha ¡jen¶ te¶ å stø ¡knåtèrèn ¡ow¶ ¡få sè (= han skulde have en til at støde knorterne af for sig), dvs. til at tage stødet af for sig. $Todbjerg. \ (også, overført:) knòt = lillebitte holm (som stednavn). *AEsp.Læsø.II.161 (se Knotten).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = træstykke el. ´blok, som man (pga. knaster) opgiver at kløve (og typisk bruger som brændeknude); jf. (i funktion som huggeblok) hugge·knort [MØJy (±N, ±SV), SØJy (±N, ±V), spor. i øvrige Østjy´M, i Him og SVJy; se kort 1; syn.: Ìknub 1, knude 6]
 |  Tæt afhjemlet |
En Knot = en haard Stump Træ, der ikke vel lader sig klyve eller bringes fra hinanden, og hvoraf man f.Ex. gjør (en) Trækølle. Ommers (Bjerregaard.ca.1810). Slagvollen (på en plejl, jf. slagel) ¨ var gjerne en ung Eg, der beholdt sin naturlige Tykkelse og toges med Rodstykket, saa den fik en Knot i nederste Ende. MØJy. knort = et Rodstykke af et Træ ¨ særlig god til at holde Ilden ved lige i Kakkelovnen. SØJy. om brændeknude: a hå¿r eñ gu¿ knåt å put i ¡kakèlªåwniñ = jeg har en god knot at putte i kakkelovnen. $Tved. (Kulbrænding (i »mile) ¨ dertil bruger man Affald af Skovhugsten: "Knotter å Stow·n" (jf. stavn x) ¨ som lægges i en høj Dynge og dækkes med ¨ Tørv. MØJy. (talemåde:) En ski onner æ dyhn æ lisaa gwue som en knott i æ kakkelown = en skid under dynen er ligeså god (dvs. varmer ligeså godt) som en knort i kakkelovnen. MØJy. \ (overført:) have en knort i kakkelovnen = være halvfuld, have en rus på [Djurs (± Samsø), MØJy (±NV, ±SØ), SØJy´NØ; se kort 2]
 | Tæt afhjemlet |
For den Art Gemytlighed, et Par Ekstrasnapse er Ophav til, kan Udtrykket ¨ in bitte Knot i Kakkelovnen (en lille Knude i Kakkelovnen) ikke kaldes helt ueffent. Djurs (AarbRanders.1924.98). Manden sørgede godt for sig selv og havde maaske "en Knot i e Kakkelovn" (var beruset), naar han skulde hjemad; men Hjulene var lige tørre (dvs. usmurte). Da raabte de i Munden paa hverandre: "Du fik, a fik edt (= ikke), du fik, a fik edt!" (som efterligning af hjulenes knirken). SØJy (AarbAarh.1921.77). \ (også, ved omtolkning af ovennævnte faste forb.) = dram, gibbernakker. En Gang imellem kunde Jens nok i et Lag tage sig en "bitte Knort". *PJæger.J.43.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = knude, klump (på ellers jævn overflade / i ellers ensartet materiale).
3.1) = jord´, isklump [spor. afhjemlet (dog sj. i Sønderjy)] Knotter = Jordklumper, som Harven ikke kan skille ad, og som derfor slaaes istykker med Køller, som kaldes Knothamre (= knorthamre). SSams. (kilde 1796:) (vi var ude) Paa vor Lee Mark (dvs. marken i Le) og jevnet knottene paa vor hvede land. Ommers (CAnd.D.155). de æ ¨ manne Knotter o æ Mark (= der er mange knorter på marken), fx frosne Muldvarpeskud. SØJy. knåtèr = knolde i en mose (dvs. hårde knolde i tørvemassen). Hards (Bennike.Opt.). der er ¨ knåtter på ijsi, så wi ka entj skrij = der er knorter på isen, så vi kan ikke glide (på glidebane dér; jf. skride x). AEsp.VO.II.177. \ (spec.:) Naar der var dygtigt varmt i Stuen, fik man de glatteste (hjemmestøbte) Lys ¨ ellers vilde der blive Knotter paa Lysene. *MØJy (AarbKult.1898.100). knot = ¨ fremspringende Forhøjning paa Murværk. *SVJy.
3.2) = klump i ler (ved pottefremstilling) [spor. i Midt- og Sydjy] Leret æltedes først sammen med sandet tre gange ¨ Derefter bredte pottekonen sit "ælt¶skind" ud paa gulvet ¨ Paa »ælteskindet lagdes omtrent Ô løb (= ca. 80 kg) af det æltede ler, der her æltedes yderligere tre gange med fødderne, "til der ikke var en knot i det". Fjends (AGJensen.J.35).
3.3) = klump i suppe el. sovs (som følge af dårlig omrøring) [spor. i Øst- og Sydjy; syn.: Ìklump 1, kumpe x] Der er knotter i grøden, tøs, har du lavet dem? (dvs. lavet den; "grød" er stof´plur.). SØJy (Krist.JyA.T.III.183).
3.4) = knude/kurre i garn mv. [spredt i MØJy´N og ´M, i Ommers´SV, Fjends´S og Hards´SØ] dæ måt ¡eµèn ¡knåtè ¡væ· i è ¡tæjè = der måtte ingen knuder være i »tøjerne (dvs. i uldportionerne efter kartning). $Kragelund. En teje skulle ¨ være trind som en pølse og være ¨ klar og gennemsigtig, når man holdt den op for lyset. Var den uklar og fuld af knotter ¨ kunne der ikke spindes jævnt og pænt garn. Hards (Budst.1959.154). (overført:) "Du fortjener at blive godt gennemheglet" ¨ (man) tænker vel nærmest på, at en "gennemhegling" vel nok kunne tage de værste "knotter" (dvs. uvaner) bort. *Als (JGrevsen.Lysabild.127). \ (hertil:) gå i knort = gå i urede (om garn el. reb, jf. talemåde under betydning 1) [spredt i MØJy´Ø; syn.: Ìfiddi¡vave 1, filter 2, Çkabel] gå¿nt go i ¡knåt = (garnet) slår knuder, snor sig. FramlevH. _ (overført:) Konen eller pigen rørte uafbrudt i spanden, mens grisens blod løb i (umiddelbart efter slagtningen). Blodet måtte ikke go i ¡knåt (= koagulere). VoerH. Når remmen sprang af (i tærskeværket), så hobede den løse halm sig op ¨ Så kunne det hele gå i knot (= i kludder). SabroH.
4) = knude, byld, knop etc. (i/under huden på dyr el. menneske) [spredt i MØJy, NØJy, Fjends, Sall og på Mors, spor. i øvrige Nord- og Midtjy; syn.: Ìgast 3, Ìknast 2.3, Ìknude 4, yde x] Knå·t (plur.) på Hoppens Yver ¨ Nær Knåten kommer uk, så for Ögga snå¶t Føl (= når knortene kommer ud, dvs. viser sig, får øget snart føl). Vends. En Knot kaldes og ¨ en Udvext ¨ paa det menneskelige Legeme. Ommers (Bjerregaard.ca.1810). Hans Træsko sat Knaatte po Fæjje = hans træsko (var så dårligt lavet, at de) satte knyster på (folks) fødder. MØJy (Jylland.1891.184). såm stu¶è tø¿s döwè a tit mæ kno§tèr öwèr è hièl an·se©t = som stor tøs døjede jeg tit med "bumser" over hele ansigtet. $Vroue.
| Ìknort | Èknort |
| Sidens top | |