Çknebel¢knebel

Se også Ìknebel (subst.), Çknebel (subst.), ¢knebel (adj.)

Èknebel

subst. _ med sideformen kneble. _ (i betydning 1) knÒw¶l $Børglum; (i betydning 2) knev¶èl SVJy. _ genus: (i betydning 1) mask./fk.; (i betydning 2) stof´neutr.

[< kneble 1 (men i Vends´formen med lydlig påvirkning andetsteds fra); spor. afhjemlet]

 Næste betydning

1) = kneblet (stykke af) snor/reb. knebèl = ¨ en særegen Fletning med flere Strænge, der f.Eks. bruges til Kantebånd på Skørter. Skyum.Mors.I.146. i knÒw¶l = (et) indlæg (i form af et stykke reb) i hyrdepisk _ knÒw¶li ska wær tøjjer å tøjjer ukætter (= knebelen skal være tyndere og tyndere udefter). AEsp.VO.

 Forrige betydning

2) (overført) = filter, urede (i tøjr, på garn) [spor. i Midt- og Sydjy] Når tøjrede får løb sammen, kunde tøjret komme i frygtelig urede, det kaldtes knewel. SVJy.

Çknebel¢knebel
Sidens top