Ìknebel
Èknebel| Ìknebel | Èknebel |
Se også Ìknebel (subst.), Èknebel (subst.), ¢knebel (adj.)
subst. _ med sideformerne kneble, knøbel, knøble. _ *knevvel Holstebro, SVJy; knøvèÏ $Øsby; ÁknöwèÏ $Bov (i betydning 3 dog knøpèÏ, øjensynligt påvirket af kniple); *knøvl Sundeved; (i betydning 4) *knøvel, kne߶èl Vends; i Nørrejy alm. skrevet *knebel, *knevel. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; (i betydning 4) neutr. Vends. _ plur.: ´er (K 6.2).
[< nedertysk knebel, knewel (= kort træstykke; jf. Mensing.Wb.III.208)]
1) = lille pind vedhæftet landsbyens »karvestok (i landsbyfællesskabets tid). Kneblerne, de hængte ved Byens Karvestok (og som bar gårdejernes navne?), blev købt hos Rasmus. *MØJy (AarbRanders.1945.67).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = lille tværpind.
2.1) anvendt som lukkemekanisme (i tøjr mv.) [jf. ældre dansk knevelspyd (= spyd med lille tværstang bag spidsen); spor. i Him og ØSønJy] Køerne var i Stalden bundet med ¨ en »Klove. Den var af Reb med èn knøvèÏ = en Knebel, et lille Stykke Træ til at stikke igennem Øjet på Kloven. $Øsby. En Knøvl på Enden af et Kotøjr ¨ puttes gjennem en Ring og fæstnes således. Sundeved.
2.2) anvendt som tøjleredskab (på/i munden af dyr el. menneske) [spor. i Øst- og Sydjy] Knevvel = Klemme (paa Hestens Mule). SVJy. Knebl’ = en Genstand, der sættes i Munden af Mennesker (for at de ikke skal raabe) eller af Dyr, for at de skal gabe. Lars.Ordb.124. hun ¨ blev saa vild og afsindig, saa han maatte lade hende holde og give hende Knebel i Munden i 2 Nætter og Dage, for at hun ikke skulde tygge Tungen af. AarbRanders.1915.118. \ (overført) = knibe. En gang havde han været i en slem knebel (= forlegenhed). *Anholt (Krist.DS.IV.69). \ (hertil:) kneble verb. = tøjre; hilde; lukke munden (på én) [spor. afhjemlet] Git I sad opå Blåksbjör¶e knevlet å knust = gid I sad på »Bloksbjerg kneblet og knust. MØJy (Krist.JyA.V.241).
Forrige betydning - Næste betydning
3) = »slyngestok, anvendt til fletning (af kantebånd mv.; jf. kneble 1) [spor. i Øst-, Syd- og Sønderjy; syn.: kneble·stok] Forneden paa skørtet sad en snor, der enten var snoet i haanden eller »"knevlet", d.v.s. snoet med slyngstokke, "knevler". De sidste snore gik for at være de stærkeste. RibeAmt.1950.404f. Jeg har selv fundet ud af at slynge Garn til Snore. Der bruges fire Knevler til Arbejdet. MØJy.
4) = knebelsbart [muligvis direkte < middelnedertysk knevel; anførte to kilder fra Vends] Knøvel = Knæbelsbart. Melsen.1811. da mej ma¶j war ong¶, ha haj lå·ng spesser i kneb¶belt = da min mand var ung, havde han lange spidser i knebelsbarten. AEsp.VO.
| Ìknebel | Èknebel |
| Sidens top | |