ÇknebÇknebel

Se også Çknebel (subst.), Èknebel (subst.), ¢knebel (adj.)

Ìknebel

subst. _ kne߶èl/knev¶èÏ (K 4.3, K 4.8) alm.; også (yngre) former med lang vokal (kne¿bèl etc.) el. med ´w´ (knew¶èÏ). _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; u.end. $Tved.

[vel < rigsmål, jf. nedertysk knepel]

 Næste betydning

1) = metalstang i kirkeklokke. \ også kaldt: klebel [vel ved sammenblanding med Ìklævver 1] klev¶èl. *SSamsø. klæfèÏ *Als.

 Forrige betydning

2) om hvad der i lyd el. udseende minder om en kirkleklokke.

2.1) = drøvel (i halsen) [spredt afhjemlet; spøgende] æ knevl i æ hals. Sundeved. \ også kaldt: hals·knebel [spor. i Midtjy]

2.2) = mund, snakketøj [muligvis under indflydelse af Ìknævver 1; spor. afhjemlet] æ knevel stæ it stil å hin = munden står ikke stille på hende. ØSønJy.

ÇknebÇknebel
Sidens top