Èknage
knage·kælling| Èknage | knage·kælling |
subst.
[< Çknage 2, Ìdukke 2.1; spor. i VSønJy´N, desuden $Darum]
= lille neg af taghalm, som skal »knages el. er blevet knaget. Tærskedes der Rug, og der skulde laves »Tag, blev ¨ løse og krøllede Straa ¨ let strøget bort med Haanden, og Halmen samlet op i smaa Knagdokker med et lille Baand omkring. Saadanne 6 Dokker blev bundet i "en Knep" (jf. knippe x) ¨ De store Knipper af Knagdokker blev (et par uger senere) hentet frem ¨ en Knagdokke blev ¨ taget i nærheden af Toppen og ¨ Rodenden herpedes nu (jf. Çhærpe 1) ned mod Tværstængerne i Harven ¨ ialt 3 Gange ¨ og saa 3 Slag til paa den anden Side ¨ med Straaene i Armene stødte man dem lige. Saadanne to Dokker blev bundet sammen, og igen tre af sidstnævnte Bundter dannede ¨ "en Taaegkjerre" (jf. tag·kærv). Frifelt&Kragelund.SV.119. Derefter (dvs. efter knagning) bandtes Taghalmen i Knagdokker, der blev tærsket på Toppen; flere Knagdokker bandtes sammen til et Neg eller en Dok; der skulde tre Dokker til en Kærv (taghalm). SJyAarb.1952.70.
| Èknage | knage·kælling |
| Sidens top | |