ÌknagÈknag

Se også Ìknag (subst.), Èknag (subst.), ¢knag´ (sms.led)

Çknag

subst. _ kna¿©/knå¿© a(med samme vokal som i Ìknage) alm.; kna¿ch/kna·ch Sønderjy. _ genus: (i betydning 1´2) neutr./fk. (K 7.1), (i betydning 3) stof´neutr.

 Næste betydning

1) = knagende lyd; brag [< Ìknage 1; spredt afhjemlet] de ¡ga¶ èn ¡knå¿© i æ ¡le (= det gav et knag i leddet), mest om et "knæk" i et fingerled. $Torsted. Aa saa li po en Gang ga et et Knaag (= brag), saa a trout (= troede) Huset faldt sammel, men de va kon en Dar de blæst ind (= men det var kun en dør, der blæste ind). MØJy.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = brud, revne; legemlig, sjælelig el. økonomisk skade [< betydning 1; spredt i Midtjy (± Djurs) og Bjerre, spor. i Vends, Thy og Sydjy] Der er gaaet Knag ¨ paa min Vognstang (dvs. den er revnet). Kolding (HBrøchner.ca.1810). Han go’r i Knaag = han gaar i Stykker, holder ikke Arbejdet ud. Thy. æ Kø¿r è i Knag (= køerne er i knag), dvs. udmagrede. $Lejrskov. a fæk en knå¿©, a å¬è hå fårwoñèn (= jeg fik en skade, jeg aldrig har forvundet), om legemlig svaghed (og invaliditet). $Vroue. haj jik fallit, haj fæk aa knog, saa jik stuhjen aa ham = han gik fallit; han fik et knæk, og så gik storheden af ham. Vends.

 Forrige betydning

3) (overført) = knibe (især af økonomisk karakter); oftest i forb. gå/komme/køre i knag, være i knag [< betydning 2; Thy (±NØ), SØJy´S, ØSønJy (±SV), spor. i SVJy´S; se kort]

Tæt afhjemlet

i Knag = i Armod, om Folk og Fæ, selv Planter. $Lejrskov. Han æ ræn i Knaag (= han er rendt i knag), en der sidder neget smaat i det. Thy. A tjent Pæeng, o vi kom ewer æ Knag for den Gaang = jeg tjente penge (på snekastning), og vi (dvs. familjen) kom over knagen (dvs. ud af kniben) for denne gang. JJacobsen.T.III.25. (spøgende:) Ádæ·è va Áinè ¡knach = der var ingen smalle steder, der manglede ikke noget (fx om et gilde). $Løjt.

ÌknagÈknag
Sidens top