knadre
Çknag| knadre | Çknag |
Se også Çknag (subst.), Èknag (subst.), ¢knag´ (sms.led)
subst. _ med sideformen knakke. _ kna¿©/knå¿© alm. i Nørrejy (med samme vokal som i Ìknage)Ì; kna©¶ $Darum (og spor. i øvrige SVJy), $Gosmer (og spor. i øvrige MØJy); kna¿ch/kna·ch (K 1.1) alm. i SønJy; knach $Als; også (i betydning 4) kna·ch $Hostrup; knak KærH (ØSønJy), $Bov, $Fjolde _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: kna·©/knå·© (med vokal som i sing.) alm. i Nørrejy; kna·ch/Ákna·ch (K 1.9) alm. i SønJy; også kna©· SVJy, VSønJy´N; spredt også ´er (K 6.2), især i betydning 2 og i yngre kilder; Áknachè $Rise, sideform i SønJy´S; også *knakè $Bov.
\ Ìmen fra Lyngby.Opt. og fremefter er også optegnet udtaler med a i Vestjy, formentlig under indflydelse fra rigsmålets knage.
[< gammeldansk knag(g), sideformen med ´k dog < nedertysk knacke]
1) = grenstump; knast i træ [Vends´N og ´MØ, spor. i øvrige Østjy; se kort; syn.: Ìknast 1]
 |  Tæt afhjemlet |
der er så månner kna·g i de hÉɶr træ¶j; de er hòtte entj te å hÒwwl = der er så mange knaster i det her træ; det er næsten ikke til at høvle (jf. hart·ad). AEsp.VO. \ (hertil muligvis:) Næ de ska go te æ Knaaeg (= når det skal gå til knagene), dvs. gaa til Yderlighed. *SVJy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = tap, krog af træ, fx til at hænge tøj etc. på (i reglen som del af en knagerække (jf. sms. ndf.) [vel fremmet af rigsmål knage; spredt i Nord- og Midtjy, spor. i Syd- og Sønderjy] Knag kaldes ogsaa kro¿©, men en kna¿© kan ej være af Jern. $Agerskov. Min ¡Øwèkjul ¡hæ·nd o ¡jæn a è ¡Kna·ch(èr) ¡hæ·r, ¡no èr èn ¡væ·k = Min Overfrakke hængte på en af Knagene her, nu er den borte. HostrupD.II.2.109. \ (hertil:) knage·bræt. ¡kna·©ªbræt = bræt med knager til at hænge noget på, fx piber. *AEsp.Læsø. _ knage·række = rigsm. [spor. afhjemlet] i skolegangen er der en træskorække, hvor hvert barn har sit rum; oven over den er anbragt æ ¡kna·©ªræ§k (knagerækken) til tasker og luer. $Vroue. _ knage·træ. kna·©træ¿ = bræt med knager på til at slå op på en væg. *Bjerre. \ (også) = lille pind på vinge af »trendebord, til at fastholde garnet; jf. DF.XVII.4 (ill. nr. 33+34) [syn.: skel·pind] *ØHanH. \ (også, overført) = penis. *Thy.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = indretning til fremstilling af taghalm; brugt på rugneg før el. efter tærskning med plejl [spor. i NJy´V, SVJy´SØ og VSønJy´N; syn.: knage·stok x, tag·ribbe x] en kna¿© = et Redskab _ en 3´4 Tænder el. flere sættes fast i en Dørstolpe for at skille de korte Straa fra de lange og faa Kjærnerne ud. *$Agerskov. \ (hertil:) Forhen brugte de meget en slags redekam, som de gjorde fast i væggen; den kaldtes knage eller riffe (= ribbe). de tog om toppen (af rugneget) og ¨ trak det gennem kammen, knagene. *ØSønJy. (talemåde:) der er jo lisaa manne Know i æ Low, som der er Træer i æ Skow = der er ligeså mange knage (dvs. fremspringende træender etc.) i loen, som der er træer i skoven. *JJacobsen.T.I.31. \ også kaldt: knage·bom. *Vends. _ knage·kam. *Rømø. _ knage·pind. knå·©piñ¶ = en kort stang, Õ alen lang (dvs. ca. 45 cm), som befæstes i en bjælke i tærskeloen og er forsynet med trætænder, over hvilke de sidste kærner slås ud af taghalmen. *$Darum.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = håndgreb på le; mere eksplicit kaldt høle·knag; en »høle har to knage (i Nordjy kaldt den lange hhv. den bitte/lille/stakkede, i Sydjy og SønJy den forreste/fremmer hhv. den bageste/agter, jf. citat ndf.); en »lyngle har blot én knag [Nordjy (± Him´S og ´M, ± hovedparten af Fjends´N), Hards, SVJy (± Vadehavsøerne), SønJy´N, spor i SØJy, SønJy´MS og på Als; se kort; syn.: kneb x]
 | Tæt afhjemlet |
O e ¡Leskawt æ dæ ¡to ¡Kna·chèr, æn ¡sto¶r å èn ¡lild¶è. Dænd ¡sto·r æ te e ¡hëè ¡Ha¶nd, å dænd ¡lildè æ te è ¡vænstè ¡Ha¶nd. Dænd ¡sto·è sær¶ ¡får¶èst, dænd ¡lildè sær¶ ¡ba¶chèst = på et leskaft er der to knage, en stor og en lille; den store er til højre hånd, og den lille er til venstre hånd; den store sidder forrest, den lille bagest. HostrupD.II.2.109. Den rigtige udformning (af leen) og knagenes anbringelse og form var af afgørende betydning for æ hjøli si g嵶 (= høleens gang, dvs. hvor godt den fungerede). I Fjends kender jeg tre knagtyper: (1) knagene ensformede, lige store og tappet ind i »dragets overkant (den mest anvendte til græsslåning), (2) ligesådan med undtagelse af, at nederste knag (højrehåndsknagen) var noget længere end den anden, så man kunne gå mere oprejst ¨ (især anvendelig ved kornhøst), (3) nederste knag som i 1, mens øverste knag var en lige pind, tappet ind i dragets forkant og endende i en vertikalt stillet knap, håndtaget. $Vroue. Knagerne er sat ind i et firkantet hul (i leskaftet) og kilet fast bagfra. Als. I Hylidrav skul ju passe te dæj Maj, der skul brug e, om haj var høv helle lav. De past nær haj ku sæt dæj lång Knag ojer Armi nær haj stu ret op. Vends. Knagene (på en lygle) afveg en del fra den almindelige Le’s. Omtrent midt paa Skaftet sad en kort rund Pind som Haandtag, og den yderste Ende af Skaftet var saa tynd, at den direkte udgjorde det for Haandtag, Frifelt&Kragelund.DV.89. _ (alm. i omskrivninger for brugen af le:) Man høstede aktid med to Leer ¨ det var Forkarlen og en Daglejer, næsten altid en Nabohusmand, der var "imell æ Kna·ger" (= mellem knagene; dvs. som brugte leerne). AarbThisted.1961. (hun) gjorde de hæderligste Anstrengelser for at rive efter Jens, der var "spændt for Knagene" (dvs. høstede med leen). Aakj.BS.142. rivningen (af det slåede hø) gik altid fremfor slåning (af mere hø) ¨ var høet færdigt til at sætte i stak, blev det stakket, før man "fik fat i knagerne igen". Noe.Velling.II.43. \ (også) = håndgreb på en spade. *$Aventoft.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = håndgreb på »underløber i væv (til at dreje underløberen med, hvorved det færdigvævede rulles om denne bom); DF.XVII.12 (ill., se nr. 10) [spor. i NJy, Thy´N og MØJy] \ (også) = håndgreb yderst på skibsrat. *AEspegaard.VO. \ (også) = knop i enden af håndtaget på boldtræ. *AEsp.VO. \ (også) = tap på plovens håndtag; imellem 3 sådanne anbringes »plovkæppen. *Schade.Mors.287.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = tand i gammeldags tandhjul (af træ; især anvendt i mølle) [spredt i NJy´V, NVJy´N og Hards´NØ, spor. i øvrige Nord- og Midtjy, desuden én kilde fra Fjolde] han har (ca. 1860) været henne at maale Karstofte Mølle op ¨ : »Knaghjul har 96 Knage ¨ »Stjernehjul 112 Knage (etc.). AarbHards.1937.15.
7 = hjørnepind i »høstramme, »stænger (på arbejdsvogn) [Thy´N, spor. på Mors; se kort; syn.: pig x]
 | Tæt afhjemlet |
st浶èr(èr) = flad ramme med lange træpigge (knager) i hjørnerne; brugtes til at lægge på høstvognen for at læsset kunne ligge fast. $Torsted.
8) = dygtig, energisk person [spredt i Thy (±NØ), Hards og SVJy´V, spor. i øvrige Jyll (nord for rigsgrænsen)] hun ær en kna¿© te¶ å le© o¿; vi hår e§t vælt mæ jæn¶ jænèstè las = hun er en knag til at lægge (neg) på (høstvognen); vi er ikke væltet med et eneste læs. $Vroue. \ (også) = betydningsfuld mand [forældet; syn.: hanse] Kiøbstei Folck ¨ Haanvercks Folck ¨ stoor Knager (= store knager). *SØJy (GldgsSkæmt.3). \ (også) = navn på kortspil [spor. i Sall]
| knadre | Çknag |
| Sidens top | |