Èklink

klink·brand

Se også Ìklink (subst.), Çklink (subst.), Èklink (subst.)

¢klink

subst. _ kleµk _ genus: neutr.

[af uvis opr.; spor. i LBælt´S og Sønderjy´N]

= indhak, vinkel ind i noget. dæñ ¡hæ ¡kleµk (= den, dvs. marken, har klink), dvs. Vinkel i et Markskel. NTyrstrupH. ner ve æ nørre æind gek der så i et klink en dör te vester ind ar æ kögen å jen jöster uer ar æ lo = nede ved den nørre (dvs. nordlige) ende (af »framgulvet) gik der så i et indhak en dør mod vest ind ad (dvs. mod) køkkenet og en mod øst ud mod loen. NRangstrupH.

Èklink	klink·brand
Sidens top