¢klink
klink·brænde| ¢klink | klink·brænde |
subst.
[< klink·brænde; spor. i Nørrejy]
_ kun i flg. faste forb.: stå i (én) klinkbrand = brænde stærkt, stå i lys lue. hans Go¿r stu i Kliµkbrå¿ñ = hans gård stod i lys lue. Hards (Røjkjær.Opt.). (hun så, at) en höj ¨ stod i én klinkbrand (i overtro et tegn på, at der boede »højfolk dér). Sall (Krist.DS.I.354).
| ¢klink | klink·brænde |
| Sidens top | |