Çklese
klese·kat| Çklese | klese·kat |
Se også Ìklese (subst.), Çklese (verb.)
verb. _ kle·s _ præs.: kles _ præt.og ptc.: kle·st hhv. kle¿st $Darum.
[formentlig beslægtet med nedertysk kleien (Mensing.Wb.III.148); spor. i Sydjy´S og Sønderjy´N]
= gå med besvær, "ælte", glide; i dynd el. andet fedtet føre. æ he·st kle·st i æ ler, da di skuld op ad æ bjær¶re = hestene gik besværligt, gled i leret (dvs. vejens ler), da de skulle op ad »bjerget (dvs. bakken). Sydjy. vi kle·st i è skit (= vi "æltede" i skidtet, mudderet), før de gode veje kom. Rømø. \ (også) = klæbe, klistre. De kleser og »klamper = det klæber, sætter sig fast (fx om sne under træsko). *Sønderjy´N.
| Çklese | klese·kat |
| Sidens top | |