kles
Çklese| kles | Çklese |
Se også Çklese (verb.), Èklese (verb.)
subst. _ kle·s/Ákle·s (K 1.9) alm.; også klæ·s LBælt; *klæse Sønderjy (Kok.DFspr.I.321). _ genus: fk.
[muligvis < Èklese; Sønderjy nord for rigsgrænsen, SVJy´S, SØJy´SV, spredt i øvrige SVJy (±NØ) og i Hards´NV, spor. i Hards´MV og ´S samt SØJy´SØ; se kort; syn.: Ìklemme 1.2]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= knibe, forlegenhed; pine, især i forb. komme i (en slem) klese (el. lign.). a kom i Kle·s mæ æ Bi, di fløw samèl om mæ, o di vi¬ stek = jeg kom i knibe med bierne; de fløj sammen om mig, og de ville stikke. SVJy. han kom i en ¡slem ¡kle·s, få han haj ¡enè ¡pæ·µ = Han kom i en slem Forlegenhed, for han havde ingen Penge. HostrupD.II.2.98f. de er saa ivre o o fo ander Minnesker i den saaem Klees, som de sjel er = de er så ivrige på (dvs. efter) at få andre mennesker (bragt) i den samme knibe, som de selv er i (nemlig ægteskab). JJacobsen.T.III.24. En anden Ting er ¨ om han kan hold æ Kles ud _ saalæng de kommer igjen (= holde pinen ud, indtil de kommer igen; om penge investeret i roedyrkning mv.). JJacobsen.B.37. de vo da gåt, han kom ¡ú¶r a è kle·s = Det var da godt, han kom ud af Klemmen. HostrupD.II.2.99. dær kam hañ i æn slem Kle·s (= der kom han i en slem situation), dvs. blev udsat for at få Overhaling enten af Hånd el. Mund (dvs. få klø el. skældud) ¨ el. blev stærk udsat for Fare. *Hards (Røjkjær.Opt.). \ (også) = ballade. Så håj dæ blöw¶n æn år¶lig Kle·s (= så ville der være blevet en »ordentlig klese, dvs. stort) Vrøvl, Spektakel. *Hards (HPHansen.Opt.). _ (hertil formentlig:) hun vild i Klees mæ ham (= ville i klese, "klammeri"), dvs. i Lag med ham (brugt i nedsættende Betydning). *Hards´NV.
| kles | Çklese |
| Sidens top | |