ÌkleseÈklese

Se også Ìklese (subst.), Èklese (verb.)

Çklese

verb. _ kle·s/Ákle·s (K 1.9) alm.Ì. _ præs.: ´er (K 6.2): Hards, spor. i SVJy´S og Sønderjy´NØ; kles alm. (jf. Kort.nr.87)Ç. _ præt.: ´t alm. _ ptc.: kle¿st/kle·st (K 1.1); også *klessen Sønderjy´NV; også *klei¶st TønderH.

\ Ìdog Áklæ·s Sønderborg; også *klej·s TønderH; *klæse Sønderjy (Kok.DFspr.I.321); Çogså klæs SVJy´N; også klis Sundeved.

[formentlig beslægtet med svensk klösa, norsk kløsa (= kradse); jf. nedertysk kleien (Mensing.Wb.III.149)]

 Næste betydning

1) = rive, kradse, især med kløer el. negle [SVJy´SØ, Sønderjy (dog kun spor. i SSlesv), spor. i SVJy´N; se kort; syn.: kratte x]

Tæt afhjemlet

va· dæ ¡få èn få dæñ kles = var dig for den (dvs. katten), for den river. Sundeved. ¡mæ·t å ¡mar·n ¡slåsèt, di ¡kle·st e¡na·n i e ¡ho¿j = Mette og Maren sloges, de kradsede hinanden i Ansigtet. HostrupD.II.2.98. do må itt klees i æ sår = du må ikke kradse i såret. Sønderjy. (også:) æ pen¶ kles i æ papir = pennen kradser i papiret. FrøsH (Sønderjy). (vejrregel:) Når æ Kat kles i Træ, få vi Blæst = når katten kradser i træ, får vi blæst. Sønderjy. _ (talemåde:) Hvern æ Kat er finest, så vil den klese = når katten er finest (dvs. rarest), så vil den (pludselig) kradse. Kok.Ordspr.28.

 Forrige betydning

2) = klemme på; tage (hårdt) fat på [formentlig overført < betydning 1] Sije no du kle·sèr o di Læj·s! (= se nu, du kleser på din lektie), dvs. læser paa din Lektie. *Hards. vi ska årnlig kle·s ham (= vi skal ordentlig klese ham, dvs.) give ham det glatte Lag; siges særlig når flere kommer om en, som f Ex ved Sne´påltning (dvs. sneboldkamp, jf. polte x). *Hards (Røjkjær.Opt.).

ÌkleseÈklese
Sidens top