Èklese

klese¡ri

klese·kat

subst.

[< Çklese 1; spor. i SVJy´S, Sønderjy´N og ´V]

= person (især barn), der kradser andre; "kradsekat". æ kat vil kle·s (= katten vil kradse), men en kle·skat (et arrigt barn) vil også kle·s. Sønderjy´N. Se, vo do ha kle¿st mæ, din kle·skat = se, hvor du har kradset mig, din "kradsekat". HostrupD.II.2.98.

Èklese	klese¡ri
Sidens top