klemme·lus
klemmer| klemme·lus | klemmer |
Se også Klemens (mn.), Ìklemme (subst.)
subst. _ klæmèn/klæ·mèn (med samme vokal som »Çklemme). _ genus: fk. el. stof´neutr.
1) = trykkende fornemmelse i bryst, mave mv. [< Çklemme 1.3; spor. i Nørrejy] A hòr æ mæ Klæmmæn bådæ hɶr å dɶr = jeg har det med klemmen både her og der. Vends. Han havde tit en grim Klemmen og Svien over Maven, saa han var nær ved at tro, han fejlede noget. EBertels.H.53. å ha klæmèn i e liw¶ = at have trykken i maven (jf. liv x). Sønderjy.
2) = beklemthed [< Çklemme 2.2] a håj ledt klæmmen, æ hjat vil jo pek = jeg havde lidt klemmen, hjertet ville jo slå stærkt (jf. pikke x) (da han vendte hjem efter en retssag). *Sall (NPBjerreg.RV.5).
| klemme·lus | klemmer |
| Sidens top | |