Èklem
klem¡hærde| Èklem | klem¡hærde |
mn. _ med sideformerne Klemen, Klemme(r), Klemmen. _ klæmèn Vends (vsa. klæmè, klæmi), Han (vsa. klæ·mèns), Him (vsa. klæ·mès, klemèns), MVJy (vsa. klæ·mèn, klæ(·)mè)Ì, SVJy (vsa. kle(·)mèns); klæ·mèn NVJy (vsa. klæ·mèr, klæmè(r) Thy), MØJy (vsa. klæmès)Ç; klæ·mè DjursÈ; klæ·mèns SØJy¢; kle(·)mèns Sønderjy´Ø; klemèñ $Emmerlev.
\ Ìdesuden klæ(·)mèns, klemèn(s) Fjends; Çdog klæ·mèçj $Gosmer; Èdog klæ·mi Samsø; ¢dog klæmèñ $Bjerre.
[spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy]
(talemåder:) No bløw Kle·men føj¶ (= nu blev Klemen født; sagt,) naar noget glider el. gaar i Orden. MØJy. til sövnige börn siges: no æ Klæmè Lo§kyw· nåk komèn! (= nu er Klemme(n) Lukøje nok kommet). AggerSg (Thy) (F.II.178). _ (i navn på dans:) Klemme Neffes Vals = Klemme(n) Nefs vals (formentlig "nef´valsen" på melodien Ach, du lieber Augustin, jf. nef x). JPJac.SV.III.324. klæmè ¡då·lgårs ªvåls = Klemme(n) Dalgårds vals (formentlig samme som foregående). AggerSg (Thy).
| Èklem | klem¡hærde |
| Sidens top | |