klemmelse
klemmen| klemmelse | klemmen |
subst.
[< Çklemme 1.1, lus x; spredt i Nørrejy og i Sønderjy´N; syn.: snedker·lus x]
= lille blodvable opstået ved hårdt klem, især på finger; "tømrerlus". a klæmt mi ¡f浶è i ¡da¿rèn, å dè ¡kå¿m èn ¡klæmªlu¿s = jeg klemte min finger i døren, og der kom en klemmelus. $Hundslund.
| klemmelse | klemmen |
| Sidens top | |