klem¡hårdt
Çklemme| klem¡hårdt | Çklemme |
Se også Klemens (mn.), Çklemme (verb.), Èklemme (verb.)
subst. _ med sideformen klemmen. _ klæm·/klæ÷m/klæm/Áklæm(·) (K 1.3) alm.; klæ·m NVJy, Sall, Djurs (vsa. kle·m Mols); klÉ÷m Vends´Ø; (i betydning 4.2) klÉm¶èn Læsø. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).
1) = pres fra siderne (så en el. noget sidder fast). _ kun i flg. faste forb.: (komme/være) i klemme. a) i ligefrem betydning [spredt afhjemlet] a hòr min hòò¶j i klÉ·m = jeg har min hånd i klemme. AEsp.GG.47. hañ kam i ¡klæm· mæ¬ è ¡u¿n å è hews = han kom i klemme mellem vognen og huset. $Bjerre. (ironisk:) de wa gåt do e§t håj di niès i ¡klæm· (= det var godt, du ikke havde din næse i klemme), til den der smækker døren hårdt i. Skautrup.H.I.204. _ b) (overført) = i forlegenhed, i knibe, fx økonomisk [spredt afhjemlet; syn.: klem¡hærke 1, Ìklese] a fæk hunjer kroner i klæm we ham = jeg fik 100 Kr. i Klemme ved ham (dvs. kunne ikke få dem tilbagebetalt). ØHan. han hå ¡we·s fot hans ¡niès i ¡klæ·m (= han har vist fået sin næse i klemme), dvs. vovet sig ind i noget, som han ikke kan trække sig ud af uden tab. $Torsted. hañ fæk hans hå·l i klæ·m (= han fik sin hale i klemme) ¨ om den rævesnedige, der kommer i forlegenhed. $Agger. (talemåde:) Nu er Basse i Klemm’ = nu kniber det (jf. basse 2.1). SønJy´SØ. _ (hjælpe/komme) ud af klemmen [spor. afhjemlet] A haae flie Gong maat hjelp ham ui ov Klemmen paa di Maaje = jeg har flere gange måttet hjælpe ham ud af kniben på de måder (nemlig når han fik problemer, fordi han udtalte sig upræcist). ØH.1942.133. _ have en klemme på én [spor. i Nørrejy] dieve fæk den slemme »Slog såen Klemm o ham, te han kund dryw ham fræ æ Goer = derved (dvs. via et lån) fik den slemme fyr (nemlig en handelsmand) sådan en klemme på ham, at han kunne drive ham fra gården. ABerntsen.FA.44.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = trykkende smerte, ubehag (især i mave´ el. brystregionen) [spredt i NVJy; syn.: hjerte·klemme, klemmelse 2, klemme·sygen] æ hå¿r så¿t èn klæ·m m欷 ma·w å bröst = jeg har sådan en klemme (dvs. det klemmer meget) mellem mave og bryst. $Ræhr.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = smal passage, snævert sted [spor. i Vends, desuden $Voldby; syn.: klem¡hærke2] Dær æ bò·ræ æn sma’l Klæ·m imÉ·l di to’w Hu·s = der er bare en snæver passage mellem de to huse. BørglumH.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = redskab til at klemme noget sammen med.
4.1) = tøjklemme [spredt afhjemlet] a hæµè ¡åp, å do sætè klæmè ¡i = jeg hænger (vasketøjet) op, og du sætter klemmer i. $Hundslund.
4.2) = ildtang [Sønderjy (±NØ, ± Vadehavsøerne, spredt i SVJy; se kort; syn.: ild·klemme, Ìklove]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
(talemåder:) Æ Kuhn, æ Kat aa æ Klemm, skal aalti ve æ Huus blyw hjemm = konen, katten og ildklemmen skal altid blive hjemme ved huset (dvs. så er alt i orden). Angel (Feilb.FH.150; jf. Kok.Ordspr.107). han setè å en hæst som èn Áklæm å en ¡so· = han sidder på en hest som en ildtang på en so (dvs. rider dårligt). $Rise. \ (spec., i smedje) = tang ved esse. Klem· eller Tang, hvormed et Jern tages ud af Ilden. *Sundeved.
4.3) = sårklemme, fx anvendt ved kastraktion af hest [spor. afhjemlet] klæm· (=) en klemme, som samler hudlapperne, når et føl er skåret (jf. skære x). $Darum. klæmèr ¨ = Klemmer, som Læger o.a. benytter. HostrupD.II.2.102.
4.4) = sadelmagers klemme, syklemme [spor. afhjemlet] klæ·m ¨ bruges (af sadelmager) til at holde Læderet sammen med, to Lag eller Løkke. Mors.
4.5) i anden funktion [spor. afhjemlet] Paa en »Vægestabel (= lyseholder) er ¨ Klemmen, som holder Vægen ¨ af Jærn (mens det øvrige er af træ). KThuborg.Harboøre.92. (ved røgning:) fisk blev saltet og derefter tørret i e skorsten (= skorstenen), hvor de blev ophængt i større bynter (= bundter), sat i en "klemm" og ind over ilden ¨ (derved fik man) Svein fisk (dvs. røgede fisk, jf. sveden x). *TønderH. (i væv:) En Klemme brugtes til simpel Vævning, hvis man for Nemheds Skyld tog »Skelstokkene ud (nærmere forklaring i F. ). Sundeved. (ved tjæring af fiskegarn:) (han) halede Linen igennem en Klemme paa Grydens (dvs. »tjæregrydens) Rand. Klemmen tjente til at fjerne den overflødige Tjære, som derved løb tilbage i Gryden. Holmsland (SprKult.XVII.80). \ (overført:) få en klemme på halen. fo æn klæm· o æ hå·l = blive bremset, komme i forlegenhed. *Skautrup.H.I.215.
5) = mellemmad (i form af to stykker rugbrød klemt sammen om smør og evt. pålæg) [spor. afhjemlet] de tørre "Klemmer" (blev) skyllet ned med en Dram. HimmerlKjær.1946.288.
| klem¡hårdt | Çklemme |
| Sidens top | |