Çklemme
klemme·hage| Çklemme | klemme·hage |
Se også Ìklemme (subst.), Çklemme (verb.)
verb. _ med sideformen klemre ($SSamsø). _ præs.: klæ·mè $SSamsø.
[spor. i ældre kilder i Nørrejy, desuden $SSamsø]
= klemte, ringe (med klokke). (kilde fra 1615:) att kleme med Bedeklocken = at klemte med bedeklokken. RibeAmt.1927. Da (nemlig ved en brand, 1751) sagde Byfogeden til ham: "Spring hen og klem med Klokken" (dvs. ring med kirkeklokken). Svenstrup.Grenaa.A.I.366. di klæ·mè (= de klemter) med kirkeklokkerne i tilfælde af ulykke. SSams.II.20.
| Çklemme | klemme·hage |
| Sidens top | |