Ìklemme
Èklemme| Ìklemme | Èklemme |
Se også Ìklemme (subst.), Èklemme (verb.)
verb. _ udtale »kort (med noter). _ præs.: ´er (K 6.2)¢. _ præt.: klæ÷mt/klæm·t/klæm§t/klæmt/Áklæm(·)t (K 1.5, K 1.6)£. _ ptc.: klæmt alm.; klæm¶t Østjy (K 1.2); også klÉ¿mt Vends´Ø (AEsp.VO.), klæ¿mt Mols.
\ Ìvsa. klÉ·m, klÉj·m Vends´Ø (AEsp.VO.); for yderligere detaljer se AEsp.Nordjysk.II.150; Çogså klæ·m Rougsø; også klem· Holmsland; Èogså klæ·m; ¢også klæm¶è $Give; £dog klæ·mt $SSamsø.
1) = presse på, trykke på.
1.1) ind/ned imod en flade [spredt afhjemlet] fløt dæ let, do klæmmer mæ = flyt dig lidt, du klemmer mig. AEsp.VO. (om hest:) dæn vel båÛe biÛ, slo¿ å klæm· = den vil både bide, slå og klemme (dvs. mase hestepasseren op mod siden af båsen, en slem fejl). $Hundslund. haaj a et komen væk, saa haaj a no vat klæmt ihjæl = havde (dvs. var) jeg ikke kommet væk, så havde jeg nu været klemt ihjel. SVJy. di ¨ va klæmt ¡lisè ¡flå· som èn ¡pañªka·© = de (dvs. nogle neg) var klemt lige så flade som en pandekage. LBælt. dæ wa ¡så ¡hwòlèr i è ¡boñ·, è ¡wò¬· ¡de sku reñ ¡úÛ ªå¿è, ¡nå¿ wi klæm§t èm = der var så huller i bunden (af »ostebøtterne), som vallen (det) skulle rinde ud ad, når vi klemte dem (dvs. ostene, under fremstillingen). Thy (Balle.Opt.). mi skow¶ klæmèr mæ = mine sko klemmer mig. Skautrup.H.II.63. de wa jo nÒj ¡t嵶 ¡nÒj, når wi sku hå èn tøñ ¡hwe·Û e¡po¿ è ¡rø©¶ _ Ûe ¡klæ·mt jo nÒj, èn hal¡treÛi huñèr ¡puñ¶ = det var jo noget tungt noget, når vi skulle have en tønde hvede på ryggen; det klemte jo noget (dvs. trykkede hårdt), et »halvtredje hundrede pund (dvs. 125 kg). Thy (Balle.Opt.). _ (overført:) de klæmèr (= det klemmer), om anspændt økonomi. $Vroue.
1.2) imellem to dele/hænder etc. [spredt afhjemlet] a æ bløwen klæmt (= jeg er blevet klemt, dvs. har) faaet Kroppen, Fingrene, Hovedet klemt. MØJy. di sòt è ¡plÉj¶l ¡åm è ¡hals ªa w¶òs å ¡så klæmt ¡te = de (dvs. karlene, der tærskede korn i laden) satte plejlen om halsen på os og så klemte til (når drenge skulle lære »plejlvisen). Thy (Balle.Opt.). no hòò¶r wi ham, no ska haj klæmmes = nu har vi ham, nu skal han klemmes (fysisk, måske også overført, jf. betydning 2). AEsp.VO. (i eventyr:) Do ma væ grome horhÉntj, sin do ka klÉm vòntj å i stin = du må være grumme hårdhændet, siden du kan klemme vandet af en sten (sagde bjergmanden, som troede, at en drengs ost var en sten). Grønb.Opt.76. \ faste forb.: klemme sig = blive klemt [spor. i Nørrejy] han klæmt sæ i kleµkèn = han klemte sig i dørklinken (dvs. fik fingrene i klemme dér). $Tved. _ klemme sig ind = "liste" sig ind [spor. afhjemlet] å klæm sæ e¶j å dö¶n (= at klemme sig ind ad døren), dvs. komme ¨ forsigtigt ind. Vends. \ (spec.:) om træ ved savning [spor. i MØJy, SØJy og Sønderjy] Naar Saven vanskeligt kan trækkes, siges, at det Áklæmè (dvs. klemmer). $Løjt. dæñ ska væ ¡lej¶èn så a ¡træ¿ ¡æ§ ¡klæm¶è = den (dvs. saven) skal være lagt (dvs. filet, jf. lægge x), så træet ikke klemmer. $Give. Ved Fældning af Træer, der stod stejlt, drev man Kiler ind bag Saven for at hæve Træstammen, ¡æj¶sèn klæmt èn æ ¡saw· ¡fast (= ellers klemte den saven fast). $Vodder. \ (også) = kramme, kærtegne [spor. afhjemlet] kå·Ïèn vel gjæn klæm pi©èrèn, hwes di ka fo låw ¡te¶ èt = karlene vil gerne klemme pigerne, hvis de kan få lov til det. $Hundslund. haj dåjjst entj, men sa å klæ·mt en pi·g = han dansede ikke, men sad og klemte en pige. AEsp.VO. _ (hertil vel, talemåde:) klæm¶ o æ kat law æ hå·l sto¿r! (= klem på katten, mens halen står, og katten altså er veltilpas), dvs. man skal smede mens jernet er varmt. $Darum.
1.3) om trykkende fornemmelse i brystet, maven mv. [spredt afhjemlet] de ¡klæ·mèr fu mi ¡brøst (= det klemmer for mit bryst), dvs. jeg har en knibende smerte i brystet. $Torsted. det klæmèr ¡iñ¶ får mi hja§t = det klemmer ind for (dvs. ind mod) mit hjerte. $Vroue. ha ¡uñt i e ¡lyw¶, de Áklæmè a kañ knap få ¡loft = have ondt i maven (jf. liv x), det klemmer, (så) jeg kan knapt få luft. $Øsby. han kla·wt sæ, fo¡de te de ¡klæmt i hañs ma·w = han klagede sig, fordi det klemte i hans mave (dvs. han havde mavepine). $Hundslund. de klæmè mæ (= det klemmer mig), dvs. jeg lider af forstoppelse. MØJy (F.). \ (også, i passiv:) klemmes = have mavekneb. ¡å·, a ¡kle·mès i ¡da (= åh, jeg klemmes i dag), om mavepine. *$Tved. *$Voldby.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (overført) = trænge ind på (nogen), presse til (noget).
2.1) mhp. anden persons handling; jf. også pkt. 4.1 [spredt i Nørrejy] Klemme Noget ud af En = pine ham med sit Overhæng indtil man faaer det (dvs. det ønskede). Melsen.1811. a ska nåk klæm· ham ¡te¶ o bèkiñ· = jeg skal nok klemme ham til at bekende. $Darum. »sletkarlene ¨ kunne ¨ "klemme" hinanden slemt (ved at slå høet på en bestemt måde), da det jo var en æressag at følge med. AarbHards.1952.123. (spec, vedr. handel:) Klem ham nier i Prisen = klem ham ned i prisen. Læsø.
2.2) om indre pres, sindsbevægelse, bekymring [spredt afhjemlet] er der nooe der klæmmer dæ? = er der noget der trykker dig? AEsp.VO. (hun fortalte om) hu¡dant èn ¡fe·sker¡ku·n ¡hon ka blyw ¡klæmt åm è ¡hja·t, ¡nå¿r è ba¡lo¿nèr komèr ¡òp = hvordan en fiskerkone kan blive klemt om hjertet, når ballonerne kommer op (dvs. når hendes mand er på havet, og der kommer ved stormvarsel, jf. bal¡lon 1.3). Thy (Balle.Opt.). a mærke ju it saaen Urow nowe Steje, men diefaa ka et jo godt klemm = jeg mærkede jo ikke sådan uro nogle steder, men derfor kan det jo godt klemme (nemlig da fortælleren hentede jordemoder til sin kone). JyUgeblad.II.399. de ¡klæmè ham, te han ¡í ¡jålp sin ¡bro¿r = Det trykker ham (han fortryder) at han ikke hjalp sin Broder. HostrupD.II.2.102. _ (med fysisk udtryk som gråd mv.:) de klæmt wånj i øwnen o ham = det klemte vand i øjnene på ham (dvs. fik ham til at græde). Han´Ø. Da klemt Præsti aasaa rigti Vaant aa dem idav ved Graven = da klemte præsten også rigtig vandet af dem i dag ved graven (dvs. holdt en gribende ligtale, der fik tårerne frem). Gaardboe.FV.291. De ku gaadt klæmm æ Torer po æ Kinn aam æ Awten = det kunne godt klemme tårerne på kinden om aftenen (nemlig når hyrdedrengen tænkte på sit hjem i kontrast til tjenestepladsen). AarbMors.1926.95.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = virke, batte [jf. Ìklem 4; spor. i Midtjy] A vil re’le dons te Bonds, / de, saa lig’ de klemme’= jeg vil virkelig danse til bunds (dvs. give mig helt ud i dansen, jf. redelig x), (og) det så lige det klemmer (dvs. med fynd og klem). MØJy (Gejlager.NHF.105.) forstærkende (bruges) det bekjendte "Re·le te de klemmer" (= virkelig så det batter). Hards (PKMadsen.Opt.).
4) tryktabsforb. med adv. (på tværs af betydningsinddelingen ovf.).
4.1) klemme ¡inde = indskrænke (nogens) råderum [muligvis < betydning 2.1; spor. i SVJy] han måt klæm iñ· = han kom i forlegenhed. $Darum. a ska læ·r dæ te o klæm ¡iñ· (= jeg skal lære dig til at klemme inde), dvs. jeg skal sætte dig i klemme. $Darum. han måt klæm ¡iñ· får å blyw fri¿ får æ ku¿ (= han måtte klemme inde for at blive fri for koen), dvs. måtte punge ud. $Darum.
4.2) klemme ¡på = skynde sig, tage ivrigt fat. vi klæmt o¿ mæ¶ å stak hë = vi klemte på med at »stakke hø (dvs. sætte hø i stakke). $Vroue. ingen wa trætt, næer æ Spellmand klemt o mæ en Riel = ingen var trætte, når spillemanden klemte på med en »reel (ved høstgildet). ABerntsen.I.18. (først sagde han nej) men vi klæmt ¡o¶ e¡gjæn, å ¡så gåw han ¡ætèr = men vi klemte på igen, og så gav han efter. HostrupD.II.2.102. (vbs.:) Det æ da en forfærdelig klæmmen o (= klemmen på), dvs. stor trængsel. Hards.
4.3) klemme ¡sammen [spor. i Nørrejy] O dænd¶ bløw dæ lå¶ æn tång¶ Sti¶en te¶ e å klæm æ Wost hælder æ Søldt sam¶el = på den (dvs. ostekarrets låg) blev der lagt en tung sten til at klemme osten eller sylten sammen. TKrist.BT.81. ¡så ku wi jo ¡re©ti© klæm è ¡las ¡sam¶èl = så kunne vi jo rigtig klemme læsset (dvs. hølæsset) sammen (nemlig vha. reb og en »ladstang på langs af læsset). Thy (Balle.Opt.).
4.4) klemme ’ud (om materie mv.) [spredt i Nørrejy] æ bø¬¶ ska klæmès úÛ næ¿r èn æ må¿n = bylden skal klemmes ud, når den er moden. Mors. vi klæmt verèr u¿Û å høwèÛèrn = vi klemte »verner ud, på kreaturerne (dvs. »vårbylder med larver af oksebremser, jf. verne x). $Vorning.
| Ìklemme | Èklemme |
| Sidens top | |
}){kind=link}