klantringÇklap

Se også Çklap (subst.), Èklap (subst.), ¢klap (subst.), £klap (subst.)

Ìklap

subst. _ med sideformen klæp. _ klap alm.; også klæp SønJy (især i betydning 1). _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm.; også neutr. SønJy (især for sideformen). _ som 1.sms.led: klap´/kla§p´/kla(·)p´ (K 1.4) el. tilsvarende med ´æ´ (som i grundform). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; kla§p NVJy, $Jelling, $Vodder; kla§pèr $Bjerre; kla÷pè Sønderjy´M (K 1.4); Áklapè Als.

[< Çklappe 5.2]

 Næste betydning

1) = træplade, især når den kan klappes op el. ned, for el. fra. til Kontrolleringsapparat havde man et Bundt Træklapper, en for hver Mand (i »landsbygildet) ¨ De, som ikke mødte, fik en Skure skåret i Klappen (mhp. senere bøde). MØJy (AarbAarh.1933.11). æn klæp = træbræt, som slås med hammer for at kalde folk til, i stedet for klokke. Åbenrå. dæ·r vår æn ¡klæp å lok op å ¡í = dér (i »tørvebænken) var en klap til at lukke op og i (når man skulle hente tørv). $Vodder. _ (især om plade på chatol el. til bord:) Et Skatol (= chatol) havde ¡roñ¶ ¡klæp eller ¡fla¿r ¡klæp = rund eller flad klap. $Vodder. Vi ska ha bæchè Klæ·p å è Bo¶r slåwn op, æjsèn ka vi í få Plas = Vi skal have begge Klapper på Bordet slået op, ellers kan vi ikke få Plads (til alle). HostrupD.II.2.100f. \ (hertil:) klæp·ask [spor. i SlogsH (ØSønJy)] æn Klæpask ¨ = en Spånæske til Mellemmad til Høstfolk eller overhovedet Markarbejdere, lukkes med et Smæk, derfor Klæpask. HostrupD.II.2.101. \ (også, ved betydningsskred) = chatol [spor. i SønJy] \ (også) = trækile til støtte for skæret i en høvl [muligvis omtolkning < klab 2; spor. i ØSønJy]

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = låg af metal, læder etc. [spor. afhjemlet] en kåber tjijl mæ klap æpå tu¶j = en kobber kedel med klap på tuden. AEsp.VO. æ klap i æ pomp æ gawen løs, a ka et fo wand = klappen (over sugerøret) i pumpen er gået løs, jeg kan ikke få vand (fordi det er strømmet tilbage i »sugerøret). SVJy. (tilsvarende:) æ kla§p = Luftklapperne i Blæsebægen. $Vodder.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) = tøjdel, som kan klappes op el. ned, for el. fra, især for lomme, på klaphue, el. (forældet) i gammeldags »klapbukser [spredt afhjemlet; jf. smække x] klap i bukserne (i stedet for gylp), det havde de fleste mandfolk i Velling i mine drengedage (i slutn. af 1800´t.), både mænd og karle og drenge, også de helt små. Hards. klaphuès (= klaphose), dvs. Strømpe uden Fodsaal, men med en Klap ud over Tæerne. $Tolstrup. \ (også, i plur.:) Áklapè = revers. *Als.

 Forrige betydning

4) = læderlap, til dække og beskyttelse, især for øje [spor. afhjemlet] \ (også) = tøjlap. sÒj èn klap ò¶ èt pa bòwsè = sy en lap på et par bukser. *MØJy (F.).

klantringÇklap
Sidens top