klantre

Ìklap

klantring

subst. _ klåñtreµ _ genus: fem./fk. (K 7.2).

[vel < klantre; spredt i Han´Ø, spor. i Han´Ø og KærH´V (Vends); syn.: koltring x]

= stor, kluntet dreng; halvvoksen knøs; især i forb. en klantring knægt.

klantre	Ìklap
Sidens top