Ìklap

Èklap

Se også Ìklap (subst.), Èklap (subst.), ¢klap (subst.), £klap (subst.)

Çklap

subst. _ klap _ genus: fk.

[af uvis opr. (men i F. sat i forbindelse med, at spillerne klapper i bordet); spor. i MØJy]

(i kortspil) = det forhold, at det ene makkerpar tager alle stikkene i et spil. Naar alle Stik (i »sjavs) kunde tages hjem, var det en "Klap", og saa skulde Spillerne have hver en Dram. AlrøSg (SprKult.II.101). En Klap gav 8 Streger (i regnskabet, som blev ført på bordet med kridt), og med 13 Streger var Spillet (dvs. dén omgang af spillet sjavs) vundet. Gejlager.NHF.129. (spille) »esmakker med klap aa »malør. VLisbjergH.

Ìklap	Èklap
Sidens top