kiks·mager
kilde| kiks·mager | kilde |
Se også kedel (subst.), Çkile (subst.)
subst. _ tjij¶l Vends´N og ´V (vsa. tji¿l VennebjergH); kjij¶l VHanH (F.)Ì; kij¶l $Ræhr; *kiel Thy´S, Hards´NV; *kiil Anholt. _ genus: mask./fk. (K 7.1). _ afvigende bf.: tji·l Vends´N og ´V (vsa. tjil¶ VennebjergH); *kil¶ BørglumH (Krist.JyA.T.VI.322). _ plur.: tjijl Vends´N og ´V (vsa. tji·lèr VennebjergH); *kiile Olavius.Schagen.299.
\ Ìvsa. *ki¶el (Krist.JyA.T.VI.322).
1) = langstrakt fordybning mellem to revler el. mellem inderste revle og strand; lang, midlertidig vandsamling på stranden [alm. i kystegne i Vends´N og ´V, spor. i Han´V og Thy´N, desuden Anholt; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
Om Sommeren ¨ sættes Schagens Skuder sielden paa Land, (men bliver) bragte inden for de 2 yderste Revle, og der lagte til Ankers i de saakaldede Kiile. Olavius.Schagen.299. (der blev) i Efteraarstiden drevet Aalefiskeri saavel ved Øst´ som Vestkysten af Raabjærg Sogn med en mindre dertil indrettet Baad, som af to Mand blev trukket "strandlængs" (= »strandlangs) i den inderste Kil (Fordybning mellem Revlerne). Gaardboe.FV.274. tjij¶l = vandfyldt fordybning i stranden, skåret af strømmen; en sådan kil gør det vanskeligt at få bådene ud, men den forsvinder igen. AEsp.VO. \ (hertil:) kil·banke = revle (jf. Ìbanke 5.1). tjijlbånki (= kilbanken), dvs. inderste revle ¨ el. anden revle. *HvetboH (Vends; AEsp.VO.+V.71).
2) = fjordarm, inderste del af fjord [spor. i Thy´S og Hards´NV] Fra vestenden af Dover kil, som går norden om halvøen Boddum, strækker sig i syd til Skibsted fjord et lavt Engdrag. Thy´S (Krist.DS.III.268). de pulsede efter Aale (dvs. fiskede ål med »pulsvod) ¨ i Vigen norden (dvs. nord for) Struer og i Kilen vesten Struer. OlufNiels.Hjerm´Ginding.21.
| kiks·mager | kilde |
| Sidens top | |