kede
kedel·driven| kede | kedel·driven |
subst. _ udtale »kort (med noter); tryksvagt (i forb. som en kedel vand): ®kil, ®kel spor. afhjemlet. _ som 1.sms.led: u.end. (med tab af stød, og med acc. 2 i TonalOmr (K 1.9)). _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: u.end. (med tab af stød, og i TonalOmr (K 1.9) med acc.2) alm.; tjilèr Vends; kij·l, ki·l NVJy, Sall.
\ Ìogså tji¿l, tjij¶l Vends´SV; Çspor. også kej¶Ï; Èogså ki¶èl Mandø.
1) = rigsm. (tidligere stedvis af kobber og forsynet med bøjle til ophængning over åbent ildsted; ofte anvendt til kogning af kaffe). di kågt sop i en gammel tjijjl å kå¶ber = de kogte suppe i en gammel kedel af kobber. AEsp.VO. i gamèÏ da·w kje·ñ èn it èn ¡kafèªpuès, å så bløw kafèrèt la¿wt i èn kej¶èÏ = i gamle dage kendte man ikke en kaffepose, og så blev kaffen lavet i en kedel. $Hundslund. da Gaarden føg til, havde de hverken Vand til dem selv eller til Dyrene. Saa bræj· di Snø¿ i en Kij¶l = så smeltede de sne i en kedel (jf. bræde). HPHansen.GF.II.203. dæ va så¿n æn stoµ¶ æw¶è _ dæ hæ·ñ æ ke¿l i så¿n læµk ne¿ = der (dvs. over ildstedet) var sådan en stang over; der hang kedlen i sådan en lænke ned. $Aventoft. do må e§t bañ·, så kåmè do te hølèt (el.) i dæñ vær·m kæj¶l = du må ikke bande, så kommer du til helvede el. i den varme kedel. NørvangH (SØJy). _ (talemåder, med varianter:) ær èt e§t sañ·, må do gåt kå¬ mæ kij¶èl o hæµ mæ öw¶èr æ i¬¶ (el.) kå¬ mæ kij¶èl me§t får æ kjer§kèda¿r = er det ikke sandt, må du godt kalde mig kedel og hænge mig over ilden (el.) kalde mig kedel midt for kirkedøren. $Darum. I en sudet Kiel ka ingen waask si hvid = i en sodet kedel kan ingen vaske sig hvid. SVJy. en enkemand er goj å ha, han har både ke¶l å kar = en enkemand er god at have, han har både kedel og kar (dvs. service, jf. Ìkar 2) Sydjy. \ (også, med underforstået hovedord) = kedelfuld vand/kaffe (el. lign.) (spor. afhjemlet] Go uk å sitj ættær, om Tji·l æ we¶ å kò·© = gå ud og se, om kedlen er ved at koge. Vends. Om Må·rni kam Swæj¶ uw¶ ¨ å titte på Væ¶ret, engen håj sat Fyj¶r å sku ha ko·ge Tji·l = om morgenen kom Svend ud og kiggede på vejret, inden han satte fyr (dvs. tændte op) og skulle have kogt kedlen (dvs. lavet kaffe). Læsø (Aarb.Vends.1958.214). komèr do itj öw¶èr å skyw§t æn ke¿l mæ w¶ås (= kommer du ikke over at skifte, dvs. dele, en kedel med os), dvs. at drikke en kop kaffe hos os.VSønJy (F.).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = gruekedel [spor. afhjemlet] i e Ábakhus ståj e ke·l, e Ágru· = i »bagehuset stod kedlen, gruekedlen. $Rise.
Forrige betydning - Næste betydning
Forrige betydning - Næste betydning
4) = fordybning. Tsji¶l = Dam på Stranden. *Vends. kjij¶lèn ¨ de dyj·b wòñ¶ imɬ· dæñ eñèst ræw·l å så lañ¶ = kedlen, dvs. det dybe vand mellem den inderste revle og så land. *Kvolsgaard.F.28. _ (hertil vel også:) en vig ved Doverodde kaldes æ kij¶l. *$Agger.
5) = ring af klappere og jægere (jf. kedel·driven). jægerne går i ring, tager (= fanger, ved at indsnævre ringen) dyret i èn ke¿Ï. *$Løgumkloster.
| kede | kedel·driven |
| Sidens top | |
}){kind=link}