kejle
Çkejs| kejle | Çkejs |
Se også Çkejs (adj.), Ìkesse (subst.)
subst. _ med sideformerne kejse, kis. _ kæjs alm.; også kÉjs Vends; ki¿s Anholt; også kæj¶s VHorneH (SVJy´S); kæj·s $Agerskov, $Hostrup. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: kæj·s/kÉ÷js (K 1.7, med samme vokal som i sing.) alm.; kæjsèr $Agerskov.
[< gammeldansk kæks (= krog)]
1) = jernkrog el. ´pig på skaft, anvendt til at hale fangede fisk indenbords, losse dem etc. [spredt i kystegne af Vends, spor. i kystegne af SVJy´S; syn.: Çhæg] Keis ¨ kaldes en liden stok med jernspis paa enden ¨ som fiskerne ved havsiden hugger i fiskene, naar de ville ¨ losse dem. Varde (Tøxen.1698). Bagved Manden, som "drejede" (= dragede, trak linen ind), stod en anden med en "Kejs" (en Jernkrog paa et kort Skaft), navnlig for at hjælpe de store Torsk ind over Lønningen. Denne Mand kaldes »"Skolemesteren". Fanø. Fjæsingerne er meget yndede som Spise. For at undgaae Stikkene af deres Pigge tages de med en "Hæg", der er indrettet ligesom "Keisen", et Skaft paa omtrent 1 Alens Længde og med en Jernpig paa tvers. Frederikshavn´egnen (NTF.1874.13).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = skaft med modhage el. krog af jern, anvendt til at hive fast sammenpresset hø/halm ud af »høgulv; i reglen (tydeliggørende) kaldt »hø·kejs [spredt i SønJy´V, spor. i SVJy´S; syn.: hø·tyv 2] _ (i anden anvendelse:) æn Kæj·s = Nøddekrog (til at bøje Hasselbuskene ned med). HostrupD.II.2.141.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = trækrog, hvormed »kædetrådene trækkes gennem vævens »sel; ved denne proces bestemmes det vævede stofs bredde og type (jf. to·sel, tre·sel, fir·sel, fem·sel) [spor. i SønJy og SVJy´S] ¡dæ·r ¡haj· vi jo ¡så ¡sår¶n ¡kæjs ¡te¶ å træk èm i¡gjæm¶èÏ, ¡dæñ ¡ligèñ æn ¡jøªkæjs å è få¡s嵶 = der havde vi jo så sådan en Kejs (dvs. Krog) til at trække dem (dvs. Trådene el. »Trendegarnet) ¨ igennem ¨ Seløjnene. Den lignede en Høkejs (dvs. Høtyv) på Faconen. $Vodder. \ (også, tilsvarende:) kæjs = et stykke ståltråd til at trække ulden igennem med ¨ på rok. *$Ål.
Forrige betydning - Næste betydning
4) (overført) = lille bue over (håndskrevet) bogstav (over u, i ældre tid også over s) [Vends´N; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
wi lÉÉr å la·w i bette kæjs øw¶wer æs = vi lærte (før 1900) at lave en lille bue over s. BørglumH. \ (også, i samme område) = ulæseligt bogstav, krusedulle. om en, der skriver dårligt, ulæseligt: ¨ de er "no værre kejser, haj bruger" (= det er nogle værre kejser, han bruger). DronninglundH.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = "skævert" [jf. norsk dialekt gå keisen (= mislykkes, slå fejl)] han slow (= slog) en kejs = en skæv retning, hvis han f.eks. var fuld. *TørrildH (SØJy). en Kejs = en Kikser. *NimH (MØJy).
6) (overført) = fyr, starut; især i forb. en underlig/slem kejs [muligvis ved sammenblanding med »kannis; spor. afhjemlet]
| kejle | Çkejs |
| Sidens top | |