Jysk Ordbog - kejs (2)

Se også Ìkejs (subst.)

Çkejs

adj. _ kÉj¶s KærH (Vends).

[vel < ¢kejse; spor. afhjemlet]

= stolt. en kÉj¶s kò¿l (= en kejs karl), dvs. stolt i god betydning, omtrent det samme som bòw¶n (jf. bovn). KærH (Vends). Nu var han svært (dvs. flot) ridende og en kejs karl at se til. NikChrist.F.177.

Ìkejs	Ìkejse
Sidens top