kesle
Çkesse| kesle | Çkesse |
Se også Çkesse (verb.)
subst. _ med sideformerne kisse, kese, ketse, kejse, kejs. _ ke·s NVJy, Han, Sall, Hards´V, SVJy´NV, Ommers´Ø; ke÷s, ki÷s VennebjergH (Vends); kes HornsH (Vends) (i ´M vsa. tjes), Læsø; *kies ÅrsH (Him), sideform (fortrinsvis i betydning 3) i Sall; kjejs SSamsø; kæj¶s EndelaveSg (Bjerre); også (i betydning 1) kæts MØJy´S (ved sammenblanding med ketse x); kæj·s/Ákæj·s (K 1.7) SVJy´SÌ, ØSønJy´ØÇ, Als. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2) Thy´S, SVJy´S; kisèr/kisèr/tjesèr (analogt med sing.) VennebjergH, Læsø.
\ Ìspor. vsa. kæ·s; Çdog Ákaj·s $Løjt.
[vist < middelnedertysk kesser, jf. ØMO. ketsjer I]
1) = net (på ret kort stang), hvormed man henter fisk fra net, båd el. hyttefad (anvendt ved havfiskeri) [Vends´NØ (med Læsø), Thy, Hards´V (med tilgrænsende sogne af SVJy´N), SVJy´SV, spredt i Han, på Mors og i Sall, spor. i Limfjordsegne længere østpå; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
ke·s = redskab til at tage fisk op med, ligner en sommerfugleketcher, men er nok så svær (dvs. noget kraftigere). Thyholm. Min svigerfar var limfjordsfisker; han havde en kees; den bestod af en ca. halv meter lang lægte, her var på enden boltet et stykke jern i en ring, hvor man bandt garnet rundt, så der blev en pose ¨ denne dykkede han så ned i »dammen på båden eller i »hyttefadet, når han skulde have fisken solgt. Hards. Hvis der var flere makrel, end der kunne løftes over i noten (= fangstnettet, jf. not x), blev de taget over i jollen med ketsjer eller "kee’s". Tophøj.PR.77. Kæts = et udspændt Net paa ¨ Stang til at tage Fisk op af Hyttefad. MØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (ved fiskeri på lavere vand) = net på lang stang, anvendt til fangst af mindre fisk, rejer etc. (anvendt i fjorde, åer etc.) [SSamsø, ØSønJy´Ø (langs kysten), spor. i vestlige Limfjordsegne, i MØJy´S, Bjerre og SØJy´SØ; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
en Kejs ¨ en gammel strømpe på en ståltrådsramme. Som barn brugte vi det til at fange rejer og småfisk i tangbuskene i Flensborg fjord. VisH (ØSønJy).
3) = rivelignende redskab, hvormed fisk drives mod »glib (især ved fiskeri af ål) [muligvis af anden opr. end i betydning 1´2 (jf. den delvis afvigende udtale); spor. i Sall, Him´V og Ommers´Ø] En gliv er et redskab til at fange fisk i. Vi holder den fast mod havbunden, og kammeraten, (ham med) kesen, går imod gliven og jager fiskene ind i den. Ommers. Kies, fortrinlig at sætte ind under »Høllerne i Åen, medens Mand Nr. 2 jager Ørrederne ud mod Kisen med det ene Ben. VHim. \ (også) = (fangstredskabet) »glib, »brile. Ved brejlefiskeriet huggede man en lang rende i isen, og gennem renden stak man en langskaftet ketcher, en kees, den var bred, og den trak man så langs bunden gennem hele renden, og når man kom til enden ¨trak man e kees op og tømte den. Derefter gik turen tilbage i samme rende. *Hards (Kaae.Staby.342).
| kesle | Çkesse |
| Sidens top | |