kej·håndet
Ìkejs| kej·håndet | Ìkejs |
verb.
[af uvis opr.; syn.: Èkave]
haj sa da aa kejjelt med gaffel i dej venstre haaej = han sad da og kejlede (dvs. fumlede) med gaflen i den venstre hånd. *EAnd.HH.25. han go aa kejle (= han går og kejler), dvs. bærer sig kejtet ad. *Bjerre. Han går og kejler, dvs. stagrer, stumler, halvt faldende. *Bjerre.
| kej·håndet | Ìkejs |
| Sidens top | |