jennik

ÇJens

Se også Çenes (verb.), ÇJens (mn.)

Ìjens

subst. _ udtales som »ÇJens (dog uden acc.2 i ØSønJy).

[< ÇJens; spredt i Øst- og Sønderjy, spor. i Nord- og Vestjy]

= dreng, ung mand, mandsperson. æn glu·èñ jæn·s (= en gloende "jens"), ivrig til Arbejde. $Agerskov. A æ fød et Stej imeld Haassens aa Odde, saa a æ en ægte Hadsherreds Jens = jeg er født et sted mellem Horsens og Odder, så jeg er en ægte Hadsherreds´"jens". Elkjær.JH.5. ¡söl¶è ªjæn·s (= sølle´jens) opr. betegnelse for en bestemt lam person, efterhånden ¨ fællesbetegnelse for et elendigt menneske. Hards. \ faste forb.: pigernes jens. a) = ung mand, der er populær blandt pigerne [spor. afhjemlet] Pigernes Jens ¨ kaldes den, som vil fandse (= fjase med, jf. Çfanse) alle fruentimmer, (være) alles opvarter. Ribe (TerpagerÇ.ca.1700). _ b) (overført) = (planten) flittig´lise. *Vestjy (JLange.ODP.I.758). _ (overført:) grøn jens = flaske brændevin. *SJyMSkr.1948.84.

jennik	ÇJens
Sidens top