JendreÌjens

jennik

subst. _ oftest i bf. jenniken. _ jæn¶ik Herning´egnen. _ genus: fk.

[< kæltringsprog; jf. også ØMO.; spor. afhjemlet; fortrinsvis i ældre kilder]

= fanden, djævel. Jænniken nøk di hæwwl = Fanden ta’ de hunde (jf. nykke x, Ìhøvl 2.2). Him (Sgr.III.232). et udtryk, jeg engang i min skoletid i (19)50’erne hørte i Billund: "Æ Jæ’nik nø’k dæ!". SVJy. Hvad Jenniken var det, hun sagde? Thyreg.BB.I.185.

JendreÌjens
Sidens top