Ìenes

enest

Se også Ìenes (subst.)

Çenes

verb. _ jænès NørrejyÌ alm.; e·nès NJyÇ (± Vends´N), sideform i Him; jæns SønJyÈ; ièns SSlesv¢; spor. skrevet *jennes. _ præs.: u.end. _ præt.: ´t Vends£, Han, Him, Vestjy, SØJy, SønJy, sideform i Ommers og MØJy; *jænèÛès Ommers, DjursÀ, MØJy, sideform i MVJy (± Sall), Thy og Sydjy´N; jæn§tès $Vroue; også *jæntès NØJy´S, MØJy; jæñ§test $Lejrskov; jæñtèst $Agerskov; også *jæntèst Vends´N, NØJy´S, MØJy, MVJy (± Sall), SVJy; jen·sèt $Aventoft; Ájænsèt $Løjt; også *jænset SønJy´S og ´MØ; jæn¶ètès $Hostrup. _ ptc.: i alm. samme udtale som præt.; jæntès $Hurup; (med afvigende stødforhold:) jæn¶èst GislumH (Him´V); jæñtèst $Lejrskov.

\ Ìdog jÉnès $Torsted; også jæns $Hurup, $Vejrum, GørdingH (SVJy); Çogså spor. (formentlig yngre) i øvrige Nord- og Midtjy; i·nès $Erslev; skrevet *ienes Djurs´NØ; Èdog jens Als, $Bov; ¢også jæns; £også (formentlig yngre) *entes, *entest Vends´M og ´S; Àspor. skrevet *ienedes Djurs´N.

[syn.: eniges]

= rigsm. Di ka ¡slæt ¡í ¡jæns om e ¡Ærèt = de kan slet ikke enes om arven. HostrupD.II.1.37. ¡så ku·n ¡jæns ¡om¶ èt i ¡miñèlèªhe¿r å ¡hæj¶sèn tåw di ¡sën ªå¶ èt = så (dvs. når nogen havde taget en anden mands strejfende kreaturer ind) kunne man enes om det i Mindelighed, og ellers tog de Syn på det (dvs. lod et Par Naboer taksere Skaden). $Vodder. di hå å¬èr ku e·nèst = de har aldrig kunnet enes. $Tolstrup. \ (hertil muligvis:) enet = enig. de è di blewèn jænt om¶ = det er de blevet enige om. *Bjerre.

Ìenes	enest
Sidens top