jÇja

Se også Çja (interj.), jage (verb.)

Ìja

subst. _ ja _ genus: neutr./fk. (K 7.1).

[spredt afhjemlet]

= rigsm. (tilsagn, samtykke). han fri¿è flièr gåµ· iñèn han fik hiñè ja = han friede flere gange, inden han fik hendes ja. $Vroue. (overtro:) man maa vogte sig for i en Samtale 3 Gange itræk at sige ja, saa kunne (= kan) Hexene faae Magt med En. Feilb.FH.36. (talemåder:) Til den, der tit bruger Ordet: Ja, siges: Do ska nåk blyw jywt (= du skal nok blive gift). AarbVends.1942.214. Met Ja ka væ liså gåt sòm hans Nej = mit ja kan være lige så godt som hans nej. MØJy. Æ l嵶 ja æ lisè gåt som è stakèn nÉj¶ = et langt ja er lige så godt som et kort nej (dvs. et langtrukket, skeptisk ja er det samme som et nej). $Børglum.

jÇja
Sidens top