ivrigÌja

j

subst. _ je¿ NørrejyÌ (dog jò VendsÇ); jåt SønderjyÈ; spor. også yngre (rigsmålspåvirkede) former: jå/jåÛ/jåj/jår (K 4.1)¢. _ genus: neutr./fk. (K 7.1)£. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; jò¿èr Vends.

\ Ìdog jej¶ $Oddense; Çogså je¿ ´NV (BJulNiels.BVF.202); Èdog je¿ $Vodder, sideform $Hostrup; ¢dog jòÛ $Torsted; spor. også jåj uden for ´j´området som vist på K 4.1; £dog fem. i formen je¿ $Læsø.

[formen jåt formentlig < tysk]

= rigsm. (om bogstav og lyd). Da jeg lærte Alfabetet ca. 1900, sagde vi Medlyden J, som vi ville sige Be (dvs. med e´lyd til sidst). MØJy. J (udtales) Je, i de senere Aar (dvs. fra 1920’erne) ¨ dog jævnlig som "Jåj", hvilket hidrører fra Skoleundervisningen. MØJy.

ivrigÌja
Sidens top