jag
jage·binde| jag | jage·binde |
verb. _ med sideformen gjave (spor. i Thy´S og på Mors´N). _ jaw·/ja·w/jaw/ja·/Ájaw· etc. (K 2.6)Ì; gjaw· $Agger, MorsNH. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.Ç; ´¶er ØstjyÈ; også jæwèr spor. i Sønderjy´S. _ præt.: a) stærk bøjning (især ældre dialekt): »kort 1 (med noter). _ b) svag bøjning (eneherskende i Sønderjy´SØ, dominerende i det øvrige grå område på »kort 1): jawè/jawèÛ/jawèt/jawèr/Ájawè/Ájawèt etc. (K 6.1, K 1.9) alm.; ja·wt/jaw·t (K 2.6) MØJyÌÌ, Ommers´SV; ja·èt $Fanø (K 2.6); også jaw·t øvrige SVJy; ja·j Sønderjy´VÌÇ og ´NØ. _ ptc.: »kort 2 (med noter).
\ Ìdog jow· $Anholt; også ja¶w Vends (JMJens.Vend.236); spor. også *hjav; Çdog ja·w $Mandø; Èdog jow $Anholt; også jaw¶ NØDjurs, $Todbjerg; ¢også jaw¶ $Hellum; også ja¿w (AEsp.VO.V.67); vsa. jåw¶ HvetboH; £dog ja·w(è) $Læsø uden for i betydning 1.2 og 3; Àspor. også jow¶; også gjawèÛ $Agger; Îspor. også jow¶; {vsa. jow¶; også jaw·t ´SØ; }også jaw·t ´V; dog jow¶ $Voldby; Ì°spredt forekommende stærkt bøjede former: jow¶ Mors´N; ju¿ (vsa. *jug), *jaw Hards; jåw¶ Sydjy; jöw¶ *SVJy (F.); ÌÌspor. også jow¶, jåw¶; ÌÇvsa. jaj· $Vodder; også jat KærH; ÌÈogså jawè (især i ´V); Ì¢også *gjavn RefsH; Ì£også jaw¶ RougsøH, $Voldby; også jaw·n Mols; ÌÀspredt afhjemlet; også jawèn Fur; ÌÎdog Ájawèt ´SØ, ja¿(è)t $Fanø; Ì{vsa. jaw¶èt ´S; Ì}dog *ja(·)j ´Ø og ´S; også jat KærH.
[sideform af uvis opr.]
1) = haste; ile.
1.1) = bevæge sig hurtigt fra et sted til andet, fare af sted; ofte i præs.ptc. [spredt afhjemlet] de wè hets po, næ¿è hañ kåm ja·wèn me dæn blesèt = der var fart på (jf. hits 2), når han kom jagende med den blissede (hest). $Hundslund. (spec., hertil el. til hugge 10:) a jøw¶ u¿Û å æ s浶 = jeg for ud af sengen. SVJy (F.II.35). \ (også) = køre hurtigt med heste [spor. i Hards´S og SVJy´N] Å jaw· = at lade hestene løbe for vognen, å køjèr i trau å galop (= at køre i trav og galop). Holmsland. ¡hæ·r ær¶ æ ¡væj ¡jaw¶n, så ka vi ¡gåt ¡jaw· en ¡be§te ¡stø¿r = her er vejen jævn, så kan vi godt køre i trav et lille stykke. HindH. \ (spec., med person´objekt) = transportere nogen hurtigt af sted. do ka ¡li· jaw mæ te ¡tisti (= du kan lige jage mig til Thisted), dvs. køre mig til Thisted i en fart. *$Torsted.
1.2) = skynde sig (for at blive færdig). du ska itj ja·w mɶ èt, få så blywèr èt itj go¿ tÉ nÒt = du skal ikke haste med det, for så bliver det ikke gjort til nytte (dvs. grundigt). MØJy (F.). (også:) han javve it¶ mæ et = han jager ikke med det (dvs. forhaster sig ikke, tager den med ro). Sundeved. så blÒw dæ nÒj· å jaw· æ§tèr, næ¿r de haj fòt æn òt das wÉj·rèµ = så blev der noget at skynde sig for, når det (dvs. høet) havde fået ca. otte dages vejring (nemlig at få det kørt tørt hjem i laden). Kvolsgaard.L.48. (vbs.:) dæ æ æn gru¶kli jaw·èn = der er en gruelig (dvs. gevaldig) jagen. Skyum.Mors.II.91. \ faste forb.: jage ¡på = mase på, hænge i [spor. i Midt- og Sydjy] fra Maaen te Awten jawer han o (= fra morgen til aften jager han på), om en ivrig og dygtig Mand. SVJy. _ jage ¡til at (+ inf.) / jage ¡til og (+ samme tempus) = skynde sig at ¨; gøre (noget) i en fart [NJy ogThy´N, spredt i NØJy, Hards´Ø, MØJy´N og Djurs (± Anholt), spor. i Thy´S og SVJy´N; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Jaw nò te’ å blyw fa·ræ! = skynd dig nu at blive færdig. Vends. Hvad jeg dog skulle "jav te" at gøre (som tjenestepige). Margrethe præsterede en morgen at sige, at nu kunne jeg "jav te" at gå ud og kalke stuehuset (som var med tre skorstene (altså meget langt)), der ville komme gæster til eftermiddagskaffe, så da skulle jeg være færdig. MKirk.SSL.14. de wò ¡ent ¡sån¶ ªli·© å jaw ¡te (= det var ikke sådan lige at jage til), dvs. ikke noget, man sådan uden videre kunne give sig i lag med. AEsp.Læsø. (hesten) war ¡møj¶ ¡tøstè å jaw te å drak èn ¡masè ¡kål¶ ¡wåñ¶ = var meget tørstig og jog til og drak (dvs. skyndte sig at drikke) en masse koldt vand. $Haverslev. saa kaam’ et øwer mæ, saa a lij rend ind o jawet til o fæk en dreng = så kom det (dvs. veerne) over mig, så jeg lige løb ind og jog til og fik (dvs. fødte) en dreng i en fart. Frifelt.SG.83. (vbs.:) Dær er da en swæ¿r jawwen te, næ¿r en ska ha de kaffe = der er da en gevaldig travlhed, når man skal have kaffe. Him (Sgr.V.30). de æ da æn få·lè jawèn te får å kom astæj¶ = der er da et farligt postyr for at komme af sted. SVJy.
1.3) (upersonligt:) det jager = det haster, tiden er knap [Nørrejy, spor. i Sønderjy] hwans, jaw¶r èr? = hvad (= hvabehar), haster det? $Agger. de jawèr mæ¶ å fo æ ku¶èn iñ¶ = det haster med at få kornet ind (i høst). $Vroue. (talemåder, med varianter:) de jauer it, saj han æ dreng, han skuld ha hug = det haster ikke, sagde han drengen, han skulle have hug (dvs. klø). Sønderjy. Det jaw¶er wal entj mi·r æn de haster = det jager vel ikke mere, end det haster (dvs. tag det med ro). AarbVends.1933.103.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = drive, genne; skynde på.
2.1) = genne, drive (dyr )af sted, hen til el. væk fra noget [spredt i Nordjy, Hards´N, Sønderjy´N og ´Ø; syn.: Çdrive 4] Væn vi ¡no ska ha e ¡Kø¶èr ¡úr, ¡så mo ¡do kom ¡mæ å jaw ¡ar (= når vi nu skal have køerne ud, så må du komme med at jage ad), dvs. drive dem. HostrupD.II.2.63. jaw æ kre¿ jæm¶ = jage kræet (dvs. kreaturerne) hjem. $Agerskov. e Áhæ·st Ádampè do hæ jawèt få ªga¬t ¡å· èm = hestene damper, du har jaget for slemt på dem. $Rise. Ka do jaw· æ ¡gjæs ¡å¶ æ ¡haw· = kan du jage gæssene af haven. Hards. så ¡kyè di mæ ¡kröjèn, å så jawè di ¡o¿lèn ¡eçj¶ i ¡gli¿bèn = så kørte de med »krøjen (dvs. skubbede den), og så jog de ålene ind i »gliben. $Storvorde. hañ jawèt èn ¡op = han jagede den op (dvs. Hunden _ Haren). $Øsby. (talemåde:) Nær di jawer æ Kat ud, så ska di fremme te en = når man jager katten ud (sent på aftenen), så skal de fremmede (dvs. gæsterne) af sted. AarbHards.1930.142. \ (spec.) jage efter = skræmme ved at genne på [spredt i Nørrejy] do mo ¡e§ ¡jaw· atè è ¡höns (= du må ikke jage efter hønsene), dvs. skræmme (dem). $Kragelund. i mo e§k så¿n gjaw· æter æ lam· = I må ikke sådan jage efter lammene. $Agger.
2.2) = få mennesker til at flytte sig el. til at gøre noget hurtigt; herse med. kå do jaw ¡ben¶èn fra ¡u¶èni = kan du jage børnene (væk) fra ovnen. $NSamsø. ¡mañ¶èn be¡gøñt å ¨ ske¬ ¡u¶èÛ å ja·w mæ di¡jane = manden (i gården) begyndte at skælde ud og jage med de andre (fordi der kom en tordenskylle, lige da de skulle i marken efter hø). $Hundslund. hon stræ·bèr al· de, hon ka, så de æ søn· å jaw· po hen· = hun skynder sig (jf. stræbe x) alt, hvad hun kan, så det er synd at jage på hende. Skyum.Mors.II.92. a ¡by·ªswæñ¶ sku ¡å© jaw dæm te ¡bu¶ès = »bydesvenden skulle også jage dem til bords (dvs. få gæsterne på plads ved bordet). $Ål. han ær e§t nem¶ å jaw mæj (= at jage med), ikke nem at "loppe op" eller "råde med" (dvs. få gang i eller bestemme over). $Vroue. \ jage ¡hen/¡væk (og lign.) = jage bort, skræmme væk [spredt i Nørrejy] haçj ¡wa så ¡dowèn te hans ¡arªbejt, å så jawèt ¡maçj¶èn ham ¡hæn¶ = han var så doven til sit arbejde, og så jog (gård)manden ham væk (fra tjenestepladsen). $Gosmer. hañ sir uw¶Û, lisèm hañ ku gjaw fålk hæn¶ (= han ser ud, som om han kunne jage folk væk), om besynderligt, skrækindjagende udseende. $Agger.
2.3) = drive dårligdom mv. af kroppen [spor. afhjemlet] (middel mod gigt:) nær du tuer dæ gåt mæ Stjænålli, så foer du æ Warrm _ de ska nåk jaw et væk! = når du vasker (jf. to x) dig godt med petroleum (jf. sten·olie x), så får du varmen _ det skal nok jage det væk! HPHansen.LF.39. (om en stærk dram mod bl.a. lændesmerter:) Den kradser helt ned i Bælgen (dvs. maven) _ ondt jager ondt væk. JKattrup.J.104. hun ha fån ¡ku¬¶ _ ¡de jaj di jo ¡a¶ æ ¡kråp mæ èn ¡pons = hun havde fået kuld (dvs. var blevet forkølet, jf. kuld x), det jog man jo af kroppen med en punch. $Vodder. a gnæj¶ mæ mè ¡kam·fèrªå¬i, de jawèr sör¶nèn hi·èr i æ hi·èl bæl¶è = jeg gned mig med kamferolie (efter at have været ude i stærk kulde), det jager sådan en hede i hele kroppen ( og dermed kulden bort; jf. Ìbælg 2). Skautrup.H.I.107. \ (hertil:) jage vandet af. (når hestene er kommet på stald om efteråret) røgtes de i Førstningen saavel med Bygkjærv´, som Havrekjærv´Hakkelse og stundum tillige med løst Korn, for, som man kalder det, at jage Vandet af dem (vel pga. det mere tørre foder i stedet for græs). *Schade.Mors.308. \ jage livet af (= forskrække) se liv x.
2.4) (upersonligt, om vejrforhold:) det jager med vinden [syn.: Ìflyve 1] de jawèr mæ æ wen¶ (dvs. vinden er ustadig, drejer). *Mors. de æ ve¶ è jaw sè småt ni¶è = det er ved at jage så småt ned (dvs. det sner lidt). *$Vorning. *Sønderjy´N.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = stikke hurtigt ind i el. igennem; føre hurtigt hen mod, hen til, ind mellem mv. [spredt afhjemlet] han hæ ¡skårn sæ i e Áha·ñ å jawèt e ªknyw lañt neè i e ¡kjø = han har skåret sig i hånden og jaget kniven langt ned i kødet. $Rise. Æ Slagter han stryger æ Knyv po æ Stoel / aa jawer en saa i æ Svin = slagteren stryger kniven på stålet / og jager den så i grisen. JKirk.NT.36. (hun) ªjow hinè ¡plor· ¡hinè ªni¶è i è ¡kru§k = jog sine lerede (jf. pludret x) hænder ned i krukken (med lervælling, der skulle smøres på en mur). Fjends (Dialekttekster.II.33). ¡næ¶r dæ wa ¡sne¶ å ij¶s po ¡fi¶lèn war æ ¡læt å ¡snobbèl å jaw æ ¡bi¶n we ¡sij·n ¡o å ¡ni¶r i ¡måg¶gè = når der var sne og is på (møddings)planken (jf. fjæl 1), var det let at (komme til at) snuble og jage et ben ved siden af og ned i møget. $Haverslev. hun jåw ka·©èn in¶ = jog kagen ind (dvs. satte den i ovnen). $Vorning. prÒ¶w å ja¶w e¶j åj¶jer brenki mæ oolja¶nt = prøv at stange ind under brinken med ålejernet. AEsp.VO. a ¨ jaue Nolen faa lont ind, saan at den ramt Kaalen li i Bælleren = jeg jog (tække)nålen for langt ind, så den ramte fyren (dvs. min hjælper indenfor) lige i maven (jf. Ìkarl 1.1, Ìbælg 3). Elvekjær.MT.58. (talemåde, med varianter:) "De bræjj æ tebaahg", saaj hun æ Kuen, da hun jawwet æ Skåwlskawt imild æ Bien o æ Mand = det brede (dvs. det værste) er tilbage, sagde hun konen, da hun jog skovlskaftet (ind) mellem benene på manden. Ussing.Erritsø.190. (spec.:) hand jawe ¡te ham (= han jog til ham), dvs. slog ham. AlsOrdsaml. _ jage efter [spor. på Mors] jaw· æ§tèr, siges om Gassen og Gaasen der med Næbet stikker efter noget. $Lødderup. \ (overført:) (han) snouet jo haste en Løwn, / Aa den fek han jauet i Preisten = snoede jo hastigt en løgn (vedr. køb af hest med fejl), og den fik han jaget i præsten (dvs. så han troede på det). *Johanne.TDM.12. a jawè en skræk í è lyw¶ a hiñ = jeg jog en skræk i livet af hende. *$Vroue. _ jf. også bøv 6. \ (spec.) = skyde. han jow ham en Kuhl i hans jenn Loer = han skød ham (dvs. en røver) en kugle i det ene lår (under et indbrudsforsøg). *Blich.XXX.135.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = gøre, ordne (noget) hurtigt [spor. afhjemlet] læ mæ li·g jaw ¡i min båwser = lad mig lige jage i mine bukser (dvs. tage dem hurtigt på). AEsp.VO. Saa jov a aa Par aje Træsko aapaa Fæen aa kallepihr de bæjst a kuj = så trak jeg hurtigt et par andre træsko på fødderne og galopperede det bedste, jeg kunne (over til døende nabo). CJRLund.TN.20. hon jawèÛ èn ¡kjòw¶l ¡fær· po ¡tòw¶ ¡stå·ñ = hun jog (dvs. syede) en kjole færdig på to timer. $Torsted. jaw è ma ne¶è = sluge maden. Tønder. (spec.:) ¡stræ¿v no å fo ¡jawèt ¡i ¡dæ = stræb nu at få jaget i dig (dvs. skynd dig nu at få spist). $Kragelund. \ (refleksivt, i $) jage sig = skynde sig (med at gøre noget) [spor. afhjemlet] nu ka du godt jaw dæ i Klæern = nu kan du godt skynde dig at komme i tøjet. LCRingsholt.TK.44. _ jage sig hen/ned mv. [spor. i Ommers og Midtjy] begge Børnene jager sig i en Fart hen i Sængen uden at faa Lyset slukket (da de bliver bange). Ommers (Krist.JyF.III.247). jauer sæ ned = sætter sig i hast. Sall (AnonymÌ£.ca.1840). Hun jaut sæ nier (= jagede sig ned), om et Kvindfolk, der paa Naturens Vegne gaar ned i Hugstilling. Ommers.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = give stikkende, bankende smerte; gøre ondt [spredt afhjemlet] de ¡ja¿wèr å ¡hò¿©èr i mij ¡bolèn ¡feµ¶èr = det jager og hugger i min bulne, dvs. betændte finger. AEsp.Læsø. de ¡jaw¶è i mi læ¿ñ, de è je©tèn _ vi fo fo¡rañ¶drèµ i ¡væj¶rèt = det giver jag i min lænd, det er gigten _ vi får forandring i vejret. $Hundslund. De jawwe i de sælle Stejj = det jager i det onde Sår (egl.: sølle sted). ØSønJy. (vbs.) de er grò·w, sòò¶nt æ jawwi a hòò¶r i de hÒwwer loo¶r = det er skrækkeligt (jf. grove 3), sådan et jagen(de) jeg har i højre lår. AEsp.VO.
6) = gå på jagt [spredt afhjemlet] Mi Mand holdt møj¶ aw¶ o jaw·, o hans Bøs hæend ve en Bjælk¶ o wa laj¶è = min mand holdt meget af at jage, og hans bøsse hang ved en bjælke og var ladt. HPHansen.GF.I.78. æ hæ ¡jawè mit ¡he·lè Álöwnè = jeg har gået på Jagt hele mit Liv (jf. levned x). Sønderjy. (vbs.) En Dag skød han inden Kl. 2 fjorten Agerhøns, men, siger han, en töj· jo få møj¶ mæ de Jawen (= man spildte jo for megen tid med at gå så meget på jagt; jf. tøde x). HPHansen.GF.III.179. æ hå jaw¶n èn ¨ fa·r = jeg har jaget den før (om forhekset hare, det ikke lykkedes at få ram på). Thy. (talemåder:) En ka et både vær å æ Haw å fesk o i æ Skov o jaw = man kan ikke både være på havet at fiske og i skoven at jage (dvs. ikke gøre to ting samtidig). AarbHards.1930.131. de Ér eñtj hwa¿ da, de gröwèn jaw¶èr = det er ikke hver dag, greven jager, dvs. det er ikke hver dag, vi holder gilde. $Hellum.
| jag | jage·binde |
| Sidens top | |
}){kind=link}
}){kind=link}