jøsses
jås| jøsses | jås |
Se også ivre (verb.)
adj. _ med sideformen jever. _ udtale »kort (med noter). _ plur. (spor. afhjemlet): jöwèr/jæwèr (analogt med sing.).
\ Ìogså jÒw¶èr Vends; Çogså jøw¶è MØJy; Èdog ev¶èr $Mandø; spor. også jew¶èr/jewèr; også jåw¶è spor. i LBælt; også Ájöwè spor. i TonalOmr (K 1.9).
[jf. vestnordisk æfr (= hidsig, heftig), svensk dialekt äver (= ivrig), ODS. II.ever og ØMO. ever (= skarp, skrap, aggressiv, ivrig)]
1) = (lidt for) ivrig, virksom, flittig; rask (i bevægelse), hurtig, utålmodig, forhippet på [Østjy (± øerne), Sydjy´S (± Fanø), Sønderjy (± Vadehavsøerne); se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
hun æ jövver enno ihvo gammel hun er = hun er jøver endnu, ihvor gammel hun (end) er. HBrøchner.ca.1810. Vor Nabo er saa jøver med at komme i Gang med at køre Korn ind, at det ikke er ordentlig tør. Vends. dæ bruwn war en gromme jöw¶wer kre·k = den brune var en krikke, der var svært ivrig efter at bestille noget. AEsp.VO.II.113. "jøwer" siges om tyren, der er opsat på at bedække. Him. hañ æ så jæw¶r o sæ (dvs.) rask te hans ar·be¿Û = han er så jøver af sig, dvs. rask til sit arbejde. $Tved. de va èn ¡jöwè ¡mañ, hañ va ¡å· è ¡be·n ¡o¬¡tij = det var en jøver mand, han var på benene altid. $Øsby. _ (som adv.:) e Rog fek ’et (= fik det) for jöwrt, dvs. Rugen blev for hastig moden. Kok.DFspr.I.429. Hagerup.Angel.44. æ få¬tj èªlet ¡jæwèrt ¡nièr = jeg faldt lidt hårdt ned. $Fjolde. \ (også, overført:) Æ De¶è æ jöw¶èr (Dejgen hæver sig, gærer). Øl, Saft kan være "jöw¶èr", kan gære og er så tit "ustyrlig": Øllet slår Spunsen ud, Saften slår Proppen af Flasken. *HostrupD.II.2.74.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = skarp, skrap.
2.1) om ost etc. med skrap smag [spor. i Midtjy´Ø, Sydjy´S og Sønderjy] Jeuer ¨ bemerker (= betyder) scharp, bitter sterck ¨ (fx) jeuer senop ¨ jeuer brendvin. Ribe (TerpagerÌ.ca.1700). jæwer (bruges om) stærk, gæret, blød Ost. Djurs. En "beddervost" (jf. bidder·ost) skulle gerne være "jæwer". SVJy.
2.2) = skarp (om kniv etc.) [spor i Vends, Sydjy´S og SønJy] om en Kniv el. Le, der er meget skarp, siges dæn æ jøw¶èr. SVJy. om noget skarp Æggejærn siges, at det er jöver i Bæt (= biddet, jf. Çbid). $Tise.
2.3) = skrap i kæften [spor. i Midtjy´Ø og SønJy] Jøvver i Kæften = mundrap. Ommers. jewer ¨ brugtes ogsaa om Folk, naar de udtalte sig noget skarpt, eller vare hidsige (fx) "det er en jewer Kælling". SønJy.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = hidsig, arrig, ilter, ubehagelig [Han, spor. i SønJy; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
Hanj bløw (= han blev) jøw¶ = hidsig, vred. VHanH. Han er aatte jöuer i’et = han er altfor hidsig i det. Saxild.ca.1848. saa kan en da omsiir blyv fritj / for aalt dint jævr o arre Sind = så kan man da omsider blive fri for alt dit jøvre og arrige sind. HLorenz.DGS.19. Han blev så jæwer, te han vidst it, hvad han såj = han blev så jøver, at han ikke vidste, hvad han sagde. $Løjt. \ (også:) om stærk, voldsom ild. der kom let Ájöwè e·¬, dvs. stærk Ild på Ildstedet. *Angel. a ¡i·è¬ æ ¡åtè ¡jæwè = Ilden er for stærk (under Stegepanden). *$Fjolde.
4) om smerte. dæn wa ¡ræt så ¡ev¶èr (siges) om en finger med betændelse, når det dunker i den. *$Mandø.
| jøsses | jås |
| Sidens top | |
}){kind=link}