igangs·gilde
igle| igangs·gilde | igle |
Se også higen (adj.)
adv. _ udtale »kort (med noter); spor. også (i områder med ´gj´) rigsmålstilnærmede former uden ´j´.
\ Ìogså (ældre) *i¡djæn Vends´NV; også i¡jan (ældre i¡djan) Vends´N; for flere detaljer se AEsp.Nordjysk; Çogså i¡jÉn; Èogså i¡jæn, i¡gjæn, *i¡ge¿n; ¢vsa. i¡gjæn MØJy´SØ; £spor. også i¡gjæn MVJy; Àspor. også i¡jæn SVJy´N; Îspor. også è´
1) = en gang til; atter, på ny; i forb., der betegner gentagelser el. opregner en rækkefølge. I Oktobber Maaned bløv e Fuer vaske aa kleppe i¡jen = i oktober måned blev fårene igen vasket og klippet. Thy´N. Do skuld givt dæ igjæn = du skulle gifte dig igen. Mols. hañ ¡kom¶è ¡liså ¡så·r å ¡så i¡gjæn (= han kommer ligeså såre og så igen), dvs. meget ofte, for ofte. $Bjerre. haçj ær hastè gal¶ å snå¿(t) gal¶ ijæn (= han er hurtigt gal og snart gal igen), siges om den iltre. $Hellum. a haar lært et a mi Faar oa han igjen a hans Faar = jeg har lært det af min far, og han igen af sin far. ALimennchar.FB.7. wi sku jo wær i ¡mark è ¡klo§k wa ¡sÉjs, å ¡så sku wi ¡hjÉm¶ å ha ¡fuèmÉjÛas ¡mÉl·maÛ ¡hal¶ ¡ní, å så i¡jÉn ¡mÉj·Ûa = vi skulle jo være i marken klokken seks, og så skulle vi hjem og have formiddagsmellemmad halv ni, og så igen (hjem til) middag. Thy (Balle.Opt.). O ¡jæn¶ ¡Ma·r ær et jo ¡rechtè, mæn å en ¡an ¡Ma·r e¡gjæn ær et få¡ke¿rt = På een Måde er det jo rigtigt, men på en anden Måde igen er det forkert. HostrupD.II.3.6. _ (vejrregel:) næ¶è de ¡ræ·nè i ¡å·bèn ¡su¶èl, veÏ èt ¡ræ·n i ¡muèn i¡jæn = når det regner i åben sol (dvs. mens solen skinner), vil det regne igen i morgen. $Houlbjerg. _ (talemåder:) føst mæ ¡sjæ϶ å ¡så mæ ¡sjæ϶ å så mæ ¡sjæÏ i¡jæn _ en¡hwæ æ sæ ¡sjæ϶ næ·rèst = først mig selv og så mig selv og så mig selv igen _ enhver er sig selv nærmest. $Hundslund. ¡stæ·Ï å ¡sæ·Ï å tæj èt è¡gjen å så kom ¡gåt ªfra¶ èt, de bè¡ta϶ sæ ¡bæst = stjæle og sælge og tage det igen og så komme godt fra det, det betaler sig bedst. ØSønJy. \ (i forb. med tidsangivelse) = endnu [spredt afhjemlet] e bette Stø¶d æt¶ter ijæn såj¶ beggi Kwånnern end· i Ståwen = endnu et stykke tid efter (jf. stød x) sad begge kvinder inde i stuen. HJens.HDF.18. så ijÉn om no·n daw· skal è a©ès hjem å stekès åp åpå høråçjèn = så efter endnu nogle dage (til tørring) skal det (dvs. høet) køres hjem og stikkes op på »høranen. $Børglum. (også forstærkende:) ¡miè ªsteÏ, miè ¡steÏ i¡gjæn = mere stille, meget mere stille! $NSamsø. \ (spec.) = videre [spor. i Sønderjy] do ska ¡itj sæj èt è¡gjæn = du skal ikke sige det igen, dvs. fortælle det videre. $Øsby. \ komme i¡gen (= prøve én gang til) se komme x.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = tilbage, til rest. wi oo¶ (åd), så der entj war notting ijæn = vi spiste, så der ikke var noget tilbage. AEsp.VO. dè wa ¡no· dè hjæt ¡maªwælèµ _ ja, ¡de wa jo ålså di få¡skæl¶i ¡slatè dè blöw i¡jæn frå ¡hi·lè ¡u·©èn = der var noget der hed madvælling _ ja, det var jo altså de forskellige slatter, der blev til rest hele ugen. Vends. dær ær iñtj mi·r æn å par omfèl i¡jæn = der er ikke mere end et Par »Omfald igen (dvs. kun et par omgange tilbage; vistnok at pløje). Vends. han hår e§t loñt i¡jæn = han har ikke langt igen (dvs. han dør snart). $Vroue. _ (talemåder:) Do kome igjæn, do æ bejer iñ en Ski¶ = du kommer igen, du er bedre end en skid (dvs. lader dig ikke så hurtigt slå ud). MØJy´S. Dænj Ti dær go¶r gåt, kommer åljer uinj ijæn = den tid der går godt, kommer aldrig ond tilbage. Hards (Røjkjær.Opt.). \ gå i¡gen (= spøge) se gå 31.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = til gengæld, som modydelse [spredt afhjemlet] a woÏ ¡gjæn ¡gjå·¬ dæ è i¡gjæn = jeg vil gerne gengælde dig det. $NSamsø. nu har vi hjulpen dig, saa kund¶ der vel vær¶ Rimelighed i, te du hjalp vi anne ijæn = nu har vi hjulpet dig, så kunne det vel være rimeligt, at du hjalp os andre til gengæld. Aakj.VF.110. knæjtèn æ ¡slæm¶ ¡te¶ å swå i¡jæn = knægten er slem til at svare igen. tak $Hundslund. _ (hilsen:) "Guds Fre!" _ Tak! ¨ aa Guds Fred igien = guds fred! _ tak! og guds fred igen (dvs. også til dig). NBlicher.1811. _ (talemåder:) de kommer igjæn, soh æ mand, hann ga hans souw flæsk = det kommer igen, sagde manden, han gav sin so flæsk. MØJy. hañ gír e§k æn æbèl hæn¶, un· hañ for æn pæ·r i¡jæn = han giver ikke et æble væk, uden (dvs. hvis ikke) han får en pære igen. $Agger. de æ ¡så¿ si ¡èjèn ¡sa© å ¡gi tè di ¡fatè, fo ¡di ¡hå¿è ¡itj ¡nuèÛ å ¡gi¿ i¡gjæn = det er så sin egen sag at give til de fattige, for de har ikke noget at give igen. $Gosmer.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = tilbage, forfra; om bevægelse tilbage til et udgangspunkt el. om genoprettelse af en oprindelig tilstand. A va jo der uv mæ fjøvten; å a mat ta dem hjæm ijen = jeg var jo der ude (på marked) med 14 (grise), og jeg måtte tage dem hjem igen (dvs. solgte ingen af dem). Ålborg. komèr wi føst ni¶èr i de, æ Ûèr eµèn rå¿ te¶ å kom òp ijèn we sin ij·n hjÉlp = kommer vi først ned i det (dvs. kviksandet), er der ingen råd til (dvs. mulighed for) at komme op igen ved sin egen hjælp. Kvolsgaard.F.17. ¡så kom æ ¡trå¿j jo ¡hæn te è ¡hø©èªha¿ñ iªgjæn = saa (under vævning af »kiper) kom Traaden jo hen til den højre Haand igen. $Vodder. ka do fo de (dvs. garnet, der var filtret sammen) i re· e¡gjæn = kan du få det redet ud igen. Haderslev. hañ ska kom ¡te å ta hañs ¡o¿r i sæ i¡gjæn = han skal komme til at tage sine ord i sig igen. $Tved. dæñ mot goa tè¡baach iªjæn = den (handelen) måtte gå tilbage igen. Bjerr.FjO. hwål· wo kåst i¡jæn snå¿t = hullet bliver kastet til snart (jf. vorde x). $Hellum. Knap ætte kom hun ilywl te sæ sjel ijænn = kort efter kom hun alligevel til sig selv igen. JJacobsen.FØ.5. Han kom da å æ Stache egjænn = han kom da på Benene igen (jf. stage x). ØSønJy´N. noon å ræçjçjeren er lokke i¡jæn = nogle af renderne er sandede til. AEsp.VO. di wa we å grow ijæn i jænè må© å skit = de var ved at gro sammen i bar snavs, siges om folk, der har det snavset, er snavsede. $Hellum. (overtro:) vi ka ¡gåt ¡skæ·è æ ¡ho·j ¡a è ¡svi·n ¡få Ámesomè, så gro·è de ¡u·r è¡gjæn = vi kan godt skære hovedet af svinet før midsommer; så gror det ud igen (jf. gro 4.2). ØSønJy. _ (talemåder:) do ska e§t ban· ho·rè, en do ka ban åm¶ i¡jæn = du skal ikke bande hårdere, end du kan bande om igen (dvs. tage det i dig igen). Skyum.Mors.I.277. hwa der æ kommen aa Skit, ska te Skit igjen = hvad der er kommet af skidt, skal til skidt igen. Blich.XXVIII.113. ¡no¶ æ ¡dæçj¶ ¡skiÛ¶ ¡slå¿Û, å ¡hwo϶èt æ lut i¡gjæn (= nu er den skid slået og hullet er lukket igen), dvs. så er det sagt og så snakker vi ikke mere om det. $Gosmer.
5) = imod, om modstand; i forb. som holde i¡gen (se Çholde 32) [spredt afhjemlet] Haj krøttè i¡jæn, de bæ·st haj ku = han strittede imod (jf. krøtte x), det bedste han kunne. Vends. do ka ¡gòt ta ¡let i¡jÉn mæ Ûæ ¡si¶èl = du kan godt beherske dig noget. $Torsted.
| igangs·gilde | igle |
| Sidens top | |
}){kind=link}