i·gang
i¡gen| i·gang | i¡gen |
subst.
[< i·gang 1; jf. ØMO.; spor. i Østjy og SønJy´Ø samt i en række ældre skriftlige kilder; syn.: indgangs·gilde, mands·gilde]
= gilde ved tiltrædelse af fællesskab, fx en bys gildelav. Blev saaledes en ny Mand optaget i Bymændenes Lav, holdtes der et "Igangsgilde", og flyttede der en bort fra Byen, fejredes der et "»Afgangsgilde". SJyAarb.1902.22. Bryllupsgildet (blev) Igangsgilde for Bruden som det nye Medlem af Bylavet. Feilb.BL.II.7.
| i·gang | i¡gen |
| Sidens top | |