i¡genigle·bide

igle

subst. _ med sideformen igling. _ ij·l/i·l/Ái·Ï (K 2.0, K 4.8, K 1.9) alm.; ilin $Voldby; aj·l Åbenrå; Áaj·Ï $Løjt; spor. også (rigsmålspåvirket) i©·l/ÁichèÏ etc. (K 1.9, K 4.2, K 4.8). _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; mask. $Voldby. _ afvigende bf.: ilèn $Læsø. _ plur.: ´er (K 6.2) alm. i Nørrejy, desuden $Fjolde; ilèr/iÏè (K 4.8, K 6.2) alm. i Sønderjy, spor. i ældre kilder fra Nørrejy; Áæjlè $Rise; *ejle Sundeved.

 Næste betydning

1) = rigsm.; jf. Brøndegaard.Fauna.I.23; også (tydeliggørende) kaldt blod·igle [spredt afhjemlet; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: blod·suger] Mosen vrimlede af karudser, ål og igler. Af grå igler var der utallige. Krist.Anholt.100. Blodiglerne kunde sælges paa Apoteket, og de fangedes paa den Maade, at man med bare Ben vadede ud i Mosen ¨ Iglerne sugede sig saa fast paa Benene, og Fangstmanden kunde gaa i Land ¨ og sætte dem i de Glas, han havde staaende der. MØJy. man satte Igler for Lændesmerter. Man satte ogsaa Igler paa Bylder. Hards. _ (spøgende:) tesidst waar a saa fuld som en Iel = til sidst var jeg så fuld (dvs. drukken) som en igle. JJacobsen.T.I.13. hon dreke såm en ichel = hun drikker som en igle; om en drikfældig. SJyMSkr.1987.79.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = fåre´ikte (som inficerer fårets lever og lunger); jf. Brøndegaard.Fauna.I.23; også (tydeliggørende) kaldt fåre·igle [spredt i Vest- og Sønderjy, spor. i Østjy] Faarenes Sygdom er sædvanligst Skurv og Igler i Leveren. Ålborg´egnen (Begtr.Jyll.II.217). di har ilèr i è låµ· = De (dvs. fårene) har Igler i Lungen. Rømø. hwis fo¿rèn eÛè i·¬gres, fo di ilèr, å sè dø¿r di = hvis fårene æder »iglegræs, får de igler, og så dør de. $Vorning. Slagtede man et får med igler, kunne man se dem "klappe" med deres flade krop, ja de kunne endda hoppe. AEsp.Læsø. Fik et Dyr "I·ler", så gav man det Skorpionolie, som man kom i et Æg, men så smurte man også det syge Dyr om Munden med brun Tjære, som det slikkede i sig. MVJy (HPHansen.Opt.).

 Forrige betydning

3) = børsteorm (ledorm). *Limfjords´egnen (AEsp.VO.). \ også kaldt: hav·igle. Frederikshavn (AEsp.VO.).

i¡genigle·bide
Sidens top