ÌhyldeÈhylde

Se også Ìhylde (subst.), Èhylde (verb.), ¢hylde´ (sms.led)

Çhylde

verb. _ (l/¬ K 4.6; længdeforhold K 1.3:) hy¬·/hyl·/hy÷l etc. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[< rigsmål; spor. i Nørrejy]

= fejre, ære (nogen); tilslutte sig (en mening). _ (spec.:) de hylèt a mæ ham (= det hyldede jeg med ham), dvs. det var jeg enig med ham i. $Vorning. \ (også) = ynde, være tilfreds med. (vbs.:) hañ ær et i mi Hy¬¬en (= han er ikke i min hylden), dvs. ikke efter Yndest; ikke efter mit Sind; hañ ær svær i hans Hy¬¬en (= han er svært, stærkt i hans hylden), dvs. i hans Kridthus. *Hards (Røjkjær.Opt.).

ÌhyldeÈhylde
Sidens top