hyl
Ìhylde| hyl | Ìhylde |
subst. _ med sideformen hylding (Mols). _ udtale »kort (med noter), jf. også K 4.6, K 1.1, K 1.3; mellem linjerne A´A og B´B (og spor. i SVJy, jf. note 4) er ordet opr. tostavelses. _ som 1.sms.led: se ¢hylde´. plur.: u.end. Thy (vsa. hø¬èr), Djurs, Bjerre, $Darum, $Hostrup; (med tab af stød; ¬/l K 4.6:) hy¬·/hyl (K 1.3) $Vroue, MØJy´S (vsa. hyl¶), SlaugsH (SVJy), FrøsH og LundtoftH (SønJy); ´er (K 6.2) Vends; hylèr $Vorning.
\ Ìogså hy¬· Thy´S, Mors, Sall; overalt også yngre hø¬¶, hy¬¶ (førstnævnte form tidligst optegnet i $Agger); Çogså hi¬(¶)i $Tved, *hylli Mols; Èogså (ældre) *hølle SSamsø; ¢også hø¬¶ spor. i SønJy´N og ´V; også (< ældre tostavelsesform) hy¬· $Darum, sideform i $Ål.
[1683: (marknavn) Hyllings Fald MØJy (AarbAarh.1951.119); alm. (dog kun spor. i VSønJy´V); syn.: hylde·træ]
= rigsm.; jf. JLange.ODP.II.531. Hyld bruges meget til Lye og Hegn om Kaalhauger (= køkkenhaver). NBlich.VP.78. Med Haugedyrkning staaer Morsingen ganske tilbage ¨ sjelden ser man anden Trævext, end nogle Hyld, som ydmygt bøje sig for Vestenvinden, og nogle faae »Bindepile. Schade.Mors.322. Enhver Dreng maatte selvsagt have en Kniv, og i Fritiden kunde man øve sin Kunst i at lave Fløjter af Hyld eller Pil. ØH.1949.68. _ (talemåder, den første med talrige varianter:) De tuder i æ Awwild, saa han æ Mand, da haad han ett udden en Hy¬·, aa den staaj en Fjarringvej fraa æ Gord = det tuder i abilden, sagde manden, da havde han blot en hyld, og den stod en fjerdingvej fra gården. SØJy. hy¬¶ æ nåwè rå¿ træ¿, få jo mièr en hå·Ûèr èt, jo galè gru¶èr èt = hyld er noget rart (dvs. sært) træ, for jo mere man hader det (dvs. holder det nede), jo vildere gror det. $Lejrskov. Den der hader (dvs. udrydder) Hyld og (i stedet) planter Pil, fær (= får) hverken Ro heller Hvil. SønJy (Kok.Ordspr.126). _ (overtro:) Hylden var Hjemmets Træ i min Barndom. Ved hvert Hjem saa man en Hyld eller to paa Havediget eller ved Husgavlen ¨ Gamle Folk ymtede ogsaa om, at "Hyldemor" boede i Hylden _ det maa have været en Hjemmets Aand, som man fredede om. ØH.1940.30. Det Menneske, der volder en Hyld Fortræd ved at save eller skære Grene af det eller ved at grave saa nær ind til det, at Hyldetræet visner, det (menneske) sygner hen, ligesom Hyldetræet gør det. SJyMSkr.1942.229. Paa Nicolai Bladts »Bol ¨ var Kreaturerne syge, og intet Middel hjalp ¨ Ann´Mari´Skovfoged fra Nordborg ¨ hensatte Ondet i en gammel Hyldebusk (jf. sætte ¡hen, se sætte x). SJyMSkr.1944.35. Til Hylden knyttede der sig baade Haab og Trøst. Den var Allemandslægen og ¨ tog bl.a. Gigten, naar man gik rundt omkring den tre Gange sigende: "Hyldetræ. Jeg har Gigt, det har du ikke! Tag den fra mig, saa har jeg heller ingen!" AarbVends.1928.46. Tandpine helbredtes ved at stikke et lille Søm ind ved Tanden, saa det blev blodigt, og derefter skulde det (dvs. blodet) slaas ind i en Hyld, _ men alt skulde ske hemmeligt og stiltiende. Knudsen&Kretzschmer.Sydsl.II.127 (jf. også Ohrt.DT.242). _ (op til nyere tid alm. anvendt som folkeligt lægemiddel:) Hyldens Blomster blev afskaaret og i soltørret Stand brugt til "The", der koghed blev nydt som Middel mod Forkølelse. Bærrene havde ingen Interesse. AarbThisted.1945.255. Indenfor den graalige Bark har Hylden mere grønlig og saftig Bark ¨ Hvis man ¨ hakkede den ganske fint og kogte den med Fløde til der blev en hvid Grød deraf, havde man et udmærket Middel imod Udslet og Saar. AarbAarh.1937.134. Af hylden brugte man alle dele mod sygdomme således: The af hyldeblomster mod vattersot, saften af grønne hyldebær sat på brændevin mod gigt (etc.). HIPeters.Linaa.168. Afkog af Barken paa nedadvoksende Hyldegrene er Afføringsmiddel, af opvoksende Grene Brækmiddel og af vandret voksende Svedemiddel. SJyMSkr.1927´28.170. \ have været under en hyld = være afsindig, forhekset, drukken [1622: (ptc.) veret vunder en hyld (Colding.701); vel opfattet som en følge af hyldens magiske kræfter (se ovf.); syn.: hyldeskudt] At være under en hyld = at blive drukken, at faa en rus. Han har været under en hyld. *Ribe (TerpagerÇ.ca.1700). overseet, forhexet, "som har været under en Hyld". *Horsens (NVDorph.1833). _ (yngre omtolkning:) Man har Talemaaden; "Do hå nåk wår oñ¶er en Hyld¶" om én, der har været ude at filme (dvs. kærestes). *MØJy. \ (også:) i navne på andre planter. _ spansk hyld = syren. *Samsø (JLange.ODP.II.672). _ vild hyld = skvalderkål. *Sall (JLange.ODP.I.30).
| hyl | Ìhylde |
| Sidens top | |
}){kind=link}