Çhylde

¢hylde´

Se også Ìhylde (subst.), Çhylde (verb.), ¢hylde´ (sms.led)

Èhylde

verb. _ hy¬· _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[< huld; forældet]

= give huld; (op)fede. de hy¬èr gåt o jæn¶ (= det hylder godt på én), om mennesker og dyr: fedes, får huld. *$Darum. dæñ ær kjön hy¬¬e (= den er kønt hyldet), dvs. godt i Stand, godt ved Magt; både om Mennesker og Dyr. *Hards (Røjkjær.Opt.).

Çhylde	¢hylde´
Sidens top