![]() | ![]() |
Se også huld (subst.)
subst. _ (l/Ï K 4.8:) hy¿l/hël/hy·l (K 2.1, K 1.1) alm.; hi¿l $Tved; hyl¶ $Bjerre. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ afvigende bf.: ´t Vends, Læsø. _ plur.: u.end.
1) = rigsm. [spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy] han ga èn hygjl fræ sæ = han gav et hyl fra sig (fx af skræk). Mors.
2) = person, der græder, hyler el. klager sig meget [spor. i Nordjy] do er æ wærre bette hyj¶l (= du er et værre lille hyl), til en, der græder hylende ved mindste anledning. AEsp.VO.
![]() | ![]() |
Sidens top |