hyklehyl

hykler

subst. _ (l/Ï K 4.8; ´er K 6.2:) hyklèr alm.; høklèr $Børglum; hiklèr $Tved; også *høkler Him, SVJy. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´e (K 6.4).

[< rigsmål; spor. i Nørrejy]

= rigsm. (fx i religiøs henseende). dæn hyklèr stor å gnièr sæ åp ar æ præjst = den hykler står og gnider sig op ad præsten. $Vroue.

hyklehyl
Sidens top