hvoddem·stok
Ìhvor| hvoddem·stok | Ìhvor |
Se også Ìhoved (subst., sms.led)
adj. _ med sideformerne hvoddet, hvodderet. _ hwò÷r Vends´N og ´MÌ; hwòjèr Vends´SÇ; hwåÛèrè Him, Thy´S; *hwoje Han´Ø; *hvodde Mors (én optegnelse); *hodre, *huddere, *hvorre Hards´V; hwårèrè $Tvis.
\ Ìspor. også *hwò·rè, *hvore, *hvodde, *hvodret; Çogså *hvojere (én optegnelse).
[formerne i Vends synes primært at vise tilbage til en ældre sms. hoved·ør (jf. ør x) med sideformen hoved·ørret (jf. Kalkar.IV.993+V.1207), blot med tryksvækket 2.sms.led; formerne i den øvrige del af udbredelsesområdet synes snarere at være afledninger på ´er(et) til Ìhoved (men der kan også foreligge en senere omtolkning af den reducerede sms. > *hoved(er)et); Vends (dog kun spredt i ´S og ikke afhjemlet i ´SØ), spredt i Him´Ø, spor. i øvrige Him, i Han, NVJy og Hards´V; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= svimmel, ør; forvirret, forstyrret; småtosset, skør; i de ældste kilder fortrinsvis om får med »drejesyge; senere alm. om mennesker. Man maa ikke spinde eller lade noget dreje rundt (i juleugen, jf. jule·helg), thi saa faar man "hvoddere" Faar, dvs. Faarene faa Drejesyge. BørglumH. bön¶ ræntj rontj om buw¶re te di blÒw hwò÷r = børnene rendte rundt om bordet, til de blev svimle. AEsp.VO.II.54. naar hun sad med en indviklet Hækleopskrift, som hun ikke kunde finde ud af, saa sagde hun: "Aah _ det er til at blive hvodret af". DronninglundH. Sprogforskeren Christen Lyngby ¨ vakte endel Opsigt ¨ ved at gaa med en opslaaet Paraply i Solskin (som parasol), hvad dengang ¨ ikke kunde tænkes udført af "fornuftige" Mennesker ¨ en Bonde sagde: ¨ "Ja, de kan A min’sæl nok si’, to han er jo hvodderet" (= det kan jeg minsandten nok se, han er jo skør!). Nibe. \ (også, vist fejlagtigt:) opfattet som subst. *JKamp.DFm.183.
| hvoddem·stok | Ìhvor |
| Sidens top | |