hvepse·rede
hver¡andre| hvepse·rede | hver¡andre |
Se også Ìhvæde (subst.), Çhvæde (verb.), hvejr (subst.), hvir (adj.)
pron. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 4.9, K 3.2À; også (i forb. som hver af drengene, drengene ¨ hver) hwær¶è spredt i Østjy´M (inden for linjen A på kortet)Î; (tilsvarende:) vær¶ $Vodder, $Emmerlev. _ neutr. (adjektivisk): hwa¿t/hwæ¿t (med samme vokal som i grundformen) Vends´SV (fortrinsvis i ældre kilder); vært ØSønJy´M og ´SV (med tilgrænsende sogne af VSønJy), $Fjolde; væt Als, Sundeved, Angel; i øvrige KongruensOmr (K 7.4) bruges grundformen. _ forstærkende form: se hverrende, hverrenste.
\ Ìformentlig yngre form; Çhwæ·(r) formentlig ældst, dog allerede vekslende med hwæ¿(r) i visse ældre kilder; sidstnævnte form dominerer i yngre kilder; også væ·è, væ¿è $Give, $Ål; Èogså hwe $SSamsø; ¢også (yngre) wæ¿; £ofte anvendes dog i stedet afledningen hverrende; Àformerne med udlyd på ´r høres oftest foran vokal; i tryksvag stilling bortfalder evt. stød el. længde; den kortvokaliske form hwæ(r) ses spor. sammentrukket med det efterfølgende ord i forb. hver sin: hwæsi $Hundslund; hwæsèn $Voldby, $NSamsø; hwesèn $SSamsø; Îdog hwæ(r) $Anholt, $Hundslund, $Gosmer.
1) = rigsm.
1.1) adjektivisk. di ¡oµ· ¡få·r ¡u·j ¡hwæ ¡aw·tèn = de unge farer ude hver Aften. $Tved. ¡fæm¶ å ¡tyw· ¡kro·nèr te ¡hwæ¿ ¡mañ¶ fu è ¡hi·l ªhøst = 25 kroner pr. mand for hele høsten. Thy. (talemåder:) ¡væ ¡fúl ¡søµèr mæ ¡sin¶ ªnev¶ = hver Fugl synger med sit Næb. $Vodder. Hwæ Tiµ¶ te si¶n Ti¶ = hver ting til sin tid. MØJy. "Hwar Di’l te set Bru’g", så· Kwo·n hon tja’nt mæ æn Ilra·g å tu Smör’e åp mæ æn Mo·gskow’l = hver ting til sit brug, sagde konen; hun kærnede med en ildrager og tog smørret op med en møgskovl. AarbVends.1942.219. \ (hertil vel, med forstærkende afledning, ligesom i »hverrende, »hverrenste:) hverigen. Dæ· håd di Fo·rhöwder ¨ en tyw, trødde Støk¶ker we hwæ·rijæn Stodder = dér havde de (dvs. på den egn holdt man) får, en 20´30 stykker hos hver eneste stodder. *HJens.HDF.28.
1.2) substantivisk; ordet foretrækkes i nogle kilder for en¡hver. ¡Wa èt ¡it ¡tyw ¡tu¿siñ di ¡hå·j ¡hwær¶è = var det ikke 20.000, de havde (i foretagendet) hver? $Houlbjerg. di ¡ræj¶ o ¡vær¶ èn ¡hæst = de (dvs. de to bryllupsindbydere) red hver på en hest. $Vodder. _ (talemåder:) Næ hvæ taa·r sin, saa foor Fajen eet = når enhver tager sit, så får fanden intet. Schade.145. Hvæ¶r hå¶r si Skik, så· hun æ Kjæleµ, hun kja·nt mæ hiñer Rå·g = enhver har sin skik, sagde kællingen; hun kærnede med sin rage (jf. rage x). Hards (Røjkjær.Opt.). (med omskreven genitiv, jf. sin x:) Han ka ålde ha wah, dæ ska vær hvææ si Dreng = den kan aldrig have været (dvs. eksisteret), der skal være alles (tjeneste)dreng. Fjends. \ hver sin, hver deres = rigsm. (førstnævnte forb. dominerende i Østjy og Sønderjy´Ø, sidstnævnte i Vestjy og Sønderjy´V). dæ wa ¡hæ·ªsto¬¶ å ¡kow¶ªsto¬¶ i ¡hwæ si ¡hu¿s = der var hestestald og kostald i hver sin længe (af gården). $NSamsø. (talemåde:) min ¡kårt pre·kè i hwæsi kjerk = mine (spille)kort prædiker i hver sin kirke (dvs. der er stort set lige mange i hver farve). $Hundslund. æ ka jo ¡li·ch ¡håw·s te æ ¡gå·r haj ¡vær¶ djæ ¡sto¿l = jeg kan jo lige huske, at Gaardene havde hver sin Stol (i Kirken). $Vodder. \ ¨ og hver sit = og alt sådan noget; og alt muligt [vist < rigsmål (jf. brugen af sin i neutr. og denne forms udtale); spredt i MØJy´S og SØJy (med tilgrænsende sogne i SVJy´SØ)] så kjøwt han ¡go¿rèn mæ be¡sætneµ å ¡hwæ ¡set = så købte han gården med besætning og hele pibetøjet. $Hundslund. vi fæk borè hø·st å hwæ set = vi fik både høstet og alt muligt. Århus´egnen. Men det gæller jo om og skøtt sæ (= vare sig), at du eth blywr lok’et og hver sit (= så du ikke bliver forført og hvad deraf følger). KrJens.HD.65. \ med efterflg. pron. i oblik form se hver´dem, hver´jer, hver´os. \ (sideordnet med andet pron.:) hver og én = hver eneste én [spor. afhjemlet] _ hver og hver = d.s. [spor. i Nord- og Østjy] Do ka læ dem røk u hwærre hwæ aa gi hin et hiel nøj Gibis = du kan lade dem (dvs. hendes tænder) rykke ud hver og én og give hende et helt nyt gebis. PJæger.H.11. _ hver som hver = d.s. *$Darum.
Forrige betydning - Næste betydning
2) hver ¡anden (oftest opfattet som sms. hver¡anden) (etc.) = rigsm. [alm., dog kun spredt i Sønderjy´S (jf. ndf.)] i børnerige familier ¨ lå børnene ligesom grise i stien: hwær¡añèn niès å hwær¡añèn röw¶ (= hver anden (havde) næse og hver anden røv (i samme ende af sengen), jf. skage·fæstet). $Vroue. Hvis en mand havde svært ved at bestemme sig, kunne man sige ¨ at han var sådan "te ¡hwikèn ¡sij· hwæ¡añèn ¡g嵶" (= til hvilken side hver anden gang). $Haverslev. dÉ va sygdom å elÉndihjæ hòte i hvat òñtj huvs = der var sygdom og elendighed i snart sagt hvert andet hus (under børnekoppe´epidemien). Grønb.Opt. _ (spec., i strikning:) væ¡ran = ret og vrang. $Rise. \ (efter tysk mønster:) hver to, hver tre etc. (+ subst. i plur.) = d.s. [spor. i Sønderjy´S] ¡væ ¡to¿ ¡stu·ñ = hveranden time. $Emmerlev. \ faste forb. med pron. el. adv.: hver(t) andet lidt (= hvert andet øjeblik) se lidt x. _ en og hveranden = mange [spor. i SønJy] ¡Hæ·è ¡kom¶è di ¡jæn¶ å vær¡an å gö ¡Vröw¶l = her kommer de een og hveranden (dvs. mange) og gør Vrøvl. HostrupD.II.2.71. _ hver og hveranden dag = rigtig tit [spor. i Thy] war row¶èÛ føst komèn èpo lòwt, så mot di ej§t glæ·m å rø·r èÛ hwæ¿r å hwærajèn daw¶ = Var rugen først kommen på loftet (til opmagasinering), så måtte de ikke glemme at kaste den hver og hveranden dag (for at den ikke skulle ligge og blive »oret). Kvolsgaard.L.79.
3) ®hver (+ subst., alm. i nøgen form) så stor (el. lign.) = den ene større (etc.) end den anden; nogle gevaldig store [formentlig videreudvikling < hver 1.2 (i en forb. som hver så stor som den anden el. lign.); spor. i NVJy, MVJy og MØJy; fortrinsvis i ældre kilder] Der var hvert hul, så stort, at man kunde stikke en hånd igennem. Hun gav hendes børn hver mellemmad, så tyk, at osv. Hver udtrykker mange ¨ det ene efter det andet, og altid med "så stort, så tykt, så fæl ¨". VoerH (MØJy). _ (også med underforstået adj.:) de ga hvæ nosk i ham = det gav nogle ordentlige ryk i ham (jf. nusk x). Thy. Drengen var lille, Støvlerne store, og det gav jo hwæ Bomp (= nogle gevaldige bump), da han gik op ad Kirkegulvet. HPHansen.HH.34.
| hvepse·rede | hver¡andre |
| Sidens top | |
}){kind=link}