Çhvejerhvejr·arm

hvejr

subst. _ (hw/w/v K 3.2:) hwe¿r VendsÌ, ØHanH; hwæj¶r VestjyÇ, MØJyÈ, SØJy; væ¿r/væ·è (K 1.1) Sønderjy¢. _ genus: fk. alm. i Nørrejy; mask. $SSamsø, $Anholt, spor. i Vends´N; neutr. $Bjerre, Sønderjy£. _ afvigende bf.: hwæjrèn (med stødtab) Vends´N; hwe¿dèn ØHanH (jf. K 6.5). _ plur.À: ´er (K 6.2; med tab af evt. stød) alm.; hwæjèr Mors, $Vroue.

\ Ìdog hwæj¶r ´SØ; Çogså hwÉj¶r Mors; Èogså hwej¶r ´N; ¢dog ve¿r $Hostrup, veær $Fjolde; £spor. også fk.; Àspor. i Nord- og Midtjy anvendes tilsyneladende plur., også når der kun foreligger én genstand (vel pga. udformningen).

[af uvis opr., jf. Långström.SF.55f.]

 Næste betydning

1) = træstykke, der på ældre arbejdsvogn forbinder bageste »akselstok med forvognen (med langvognsstykket som forbindelsesled, jf. lang·vogn x); jf. DF.X.83 (fig. 3´5), AEsp.VO.V.58 (med ill.) [jf. ODS. hvirvel 3.6, ØMO. hvirvel 6; alm. (dog kun spor. i Him´Ø og Djurs, og ikke afhjemlet fra Læsø og Vadehavsøerne); syn.: hvejr·træ] Hansteen.ca.1825. hwæj¶r, i ældre Tid et kløftet Stykke Træ, fastgjort i den bageste Axel; bestaar nu af 3 Stykker Træ, fastgjort paa samme Maade; Langvognen er fastgjort under den midterste. $Hurup. Det første Stykke Træ, der lagdes i Bagstæelden (= bageste akselstok, jf. bag·stelde 1), var "æ Vejr". Et Stykke Egetræ, 2 1/2 Alen langt, blev savet midt igennem næsten helt til Enden, som Smeden havde lagt en Ring omkring. Træet blev saa spændt ud, saa det gabede. Det var de to gabende Ender, der lagdes ned i Stæeldtræet (jf. stelde·træ x). RibeAmt.1940.23. I Akselstokkens Overkant var der 3 Udstemninger (= steder, hvor træet var fjernet med stemmejern), hvorigennem Hvejren og dens Striere (= stivere, jf. strid x) stak igennem bagud. MØJy. en "Hwejjer" (gik) ind under Vognen; en stærk Mand kan tage (fat i) den og løfte Vognen. Sall. (i skæmtevise, med varianter:) Laust Jensen han sad æpo hwæjren å tut ¨ = L. J. sad på hvejren (af vognen, der var gået i stykker) og græd. Krist.JyF.IX.150. \ (muligvis også) = træstykke i forreste undervogn [spor. afhjemlet] _ (spec.:) et Væ¶r = Drejeindretningen på Vognen _ under Kassen. HostrupD.II.4.204.

 Forrige betydning

2) = skråstiver for langvognsstykket ved en arbejdsvogns bageste »akselstok; jf. AEsp.VO.V.58 (med ill., hvor langvogn betegnes langbom) [spredt i Vends, spor. i øvrige Jyll; syn.: hvejr·arm, hvejr·skede] Selv om der er en sådan stiver på hver side af langbommen, omtales de samlet som hwee¶ren (ental), fordi de i gamle vogne udgjorde en enhed: et gaffeldelt stykke træ, der også gjorde det ud for langvogn. AEsp.VO. hwe¿r = to stykker træ, der gå igennem den bagerste vognaksel, og (bagved denne) forbindes ved et stykke træ forneden og med et andet lignende stykke foroven (som forstærkning). KærH (Vends).

Çhvejerhvejr·arm
Sidens top