huv
Çhvad| huv | Çhvad |
Se også Çhvad (pron., konj.), Èhvad (interj.)
pron., adv., konj. _ med sideformerne huns (Vends), hvans (Han, NVJy, spor. i MVJy), hvas (spredt i Thy), ha (Samsø, spor. på øvrige Djurs, i MØJy og SØJy). _ udtale »kort (med noter).
\ Ìdog hwons $Tolstrup; også (yngre) hwa; Çogså hwas spredt i Thy; også (yngre) hwa spor. i NVJy; Èogså (ældre) hons, hwons spor. i Him; ældre hwans spor. i Ommers; ¢også (ældre) hwans spor. i MVJy og på Djurs; også ha spor. i MØJy, på Djurs og i SØJy; £spor. også hwa; Àogså hwa $Ål; Îogså var spor. i Sønderjy´SØ.
[sideformerne hons og hvans er muligvis kraftige reduktioner af hwarskyns (jf. Brøndum´Nielsen.GG.V.378; se også hvadsen); sideformen hvas formentlig < gammeldansk genitiv hvas (jf. Brøndum´Nielsen.GG.V.387); bortfald af ´v´ i sideformerne ha og hons vel analogt med gammeldansk nominativ ho (= hvem) < hvo (jf. Brøndum´Nielsen.GG.V.382f., AaHans.LUD.II.126)]
A. som pron.
1) med spørgende funktion.
1.1) substantivisk. ¡hwa æ klåkèn = hvad er klokken? $Tved. ha ¡sej¶è do = hvad siger du? SSams. hwans hi¶è do? = hvad hedder du? $Agger. hons nø·lè do ætèr? = hvad nøler du efter? $Børglum. hwa hå do gin fo de = hvad har du givet for det? Thy´M (Lyngby.Opt.). hwans æ¶ èr, di niès klø¿r æ§tèr? (= hvad er det, din næse klør efter), dvs. hvad er det, du er opsat på at få? $Agger. Hwa ka de nøtt! = hvad nytter det? Blich.EB.22. _ (som indledning til spørgende bisætning:) si li· ætè hwa klå·kèn æ; a trow¶è dæn æ manè = se lige efter, hvad klokken er; jeg tror, den er mange. MØJy. Hva han mee hedt, de hows Æ itt = hvad han mere hed (dvs. hvad han hed til efternavn), det husker jeg ikke. ØSønJy (SJyMSkr.1935´36.216). han wel ¡hå¿ èn ¡kro·n _ ¡hwans ¡te? = han vil have en krone, til hvad (dvs. hvad skal han bruge den til)? $Torsted. \ faste forb.: ved du/I hvad! (el. lign.) = hør (lige) [spor. afhjemlet] ¡ve¿Û i ¡no ¡hwa ªpi©è ta no è ¡kå·l ¡mæj ¡åp ¡i¶ è ¡åwèªståw· = ved I nu hvad, piger, tag nu karlene med op i overstuen (dvs. storstuen)! Bjerre. _ og hvad (ved jeg) = og alt muligt [spor. afhjemlet] da war dær bo·Ûè dans å hwas = da var der både dans og jeg ved ikke hvad. $Ræhr.
1.2) adjektivisk. hwa slaw wel do ha? = hvad slags vil du have? AEsp.VO.II.64. ¡hwa ¡kañt o ¡lañ¶èÛ ¡bu¶èr hañ è¡po¿? = hvad kant af landet bor han på? $Tved. hwa fålk ær¶ èt? = hvad slags mennesker er det? (dvs. hvad er det for nogle?). $Darum. ¡va væj æ ¡l浶st ? = hvilken vej er længst? $Emmerlev. u·ha, hwa bø©¶èr = nej dog, hvilken mængde bøger! $Darum. \ hvad ¡tid se hvad¡tid.
Forrige betydning - Næste betydning
2) med relativ funktion (indledende bisætning).
2.1) substantivisk.
2.1.1) = det som. en knep ær hwa en ka buèn i en ¡hal·mªbu¶èn = et knippe er det, som man kan bånde (dvs. binde sammen) i et halmbånd. $Vroue. do wel jo et he·r hwa a sæj¶èr = du vil jo ikke høre, hvad jeg siger. $Tved. Hun ¡stri·, va hun ¡kuñ· = hun kæmpede, alt hvad hun kunne (med det tunge arbejde, jf. stride x). HostrupD.II.3.199. va vi ska kø·f ve è Ákræ·mè Áde æ ¡myè Ády·è = hvad vi skal købe hos kræmmeren, det er meget dyrt. VisH (ØSønJy´S). (hos købmanden forhandles) Hør aa Hamp, aa hva di haaer helles behov (= og hvad man i øvrigt har brug for). JSøe.TB.41.
2.1.2) (i parentetisk bisætning) = hvilket [spor. afhjemlet] da vi hai lottet ve Vinneren, aa dæ wa blekstell innd i Stowen, tænt vi, te di wa gaanh te Row, hwa di aasse wa = da vi havde lyttet ved vinduerne, og der var musestille inde i stuen, tænkte vi, at de var gået i seng, hvilket de også var. MØJy (JyUgeblad.II.412). di ¨ ga ham nåt o eer, hwa han nåk trænd håt te = de gav ham noget at spise, hvad han nok trængte hårdt til. HPHansen.LF.29.
2.2) adjektivisk (= hvad for en, hvilken el. lign.) [spredt afhjemlet] di fø·r fòlk ¨ haÛ ¨ wi¶st ham, hwa wÉj¶ hañ sku hò¬· row¶èrpeñ¶èn = de voksne folk havde vist ham, hvilken vej han skulde holde rorpinden. Kvolsgaard.F.32. han wed et¶, hwa Daw¶ dæn lok¶ke Uw¶n kom¶mer å setter ham uk = han ved ikke, hvilken dag den lukkede vogn (dvs. myndighederne, i bil) kommer og sætter ham ud (dvs. fra gården, pga. gæld). HJens.HDF.21. wi gik jo i ¡træ·sko i ¡hwans ¡wÉj·lè Ûe ¡wa = vi gik jo i træsko, i hvilket vejr det var (dvs. i ligegyldigt hvilket vejr). Thy (Balle.Opt.).
B. som adv.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = hvor [vist sammenblandet med Èhvor 3 (i tryksvag stilling); jf. ODS.VIII.799; SønJy´SØ og SSlesv; se kort; fortrinsvis i ældre kilder]
 |  Tæt afhjemlet |
Foersom.1811. va æ dæñ væj da ¡smörè = hvor er den vej da smørret (dvs. smattet). $Bov. Hva hær vi dog en net Tij = hvor vi dog har et dejligt Vejr i denne Tid. Hagerup.Angel.95. var æ ¡de èn ¡ko¬· = hvad er det en kulde, dvs. sikken kulde! $Fjolde.
C. som konj.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = hvis [formentlig sammenblandet med hvis (der opr. er genitiv til hvad, jf. Kalkar.II.307); spredt i Midtjy, spor. i Vends og på Sundeved; fortrinsvis i ældre kilder] Nu blev der en rigdom i gården ¨ og hvad manden ikke havde været stor på det før, blev han det nu. Krist.DS.III.430. hwa Hå·ren så ett war ræj¶ fa·r, så blöw´en ino mier ræj¶ og lø¶v jo åld¶ hwa dænd kund¶ = hvis haren så ikke var bange før, så blev den endnu mere bange og løb jo, alt hvad den kunne. MØJy (PoulAnd.P.44). hvad han havde ikke elsket hende før, saa elskede han hende nu. NLevinsen.FV.81.
D. i faste forb.
Forrige betydning - Næste betydning
5) hvad (h)eller = hvad enten; eller også [spor. afhjemlet; litt.] de kun wæh de samm, inten de wa lownt aa Tøe, hwa hælle de wa unt Væjr = det kunne være det samme, enten det var lunt og tø(vejr), eller det var ondt vejr (så måtte børnene ud i skoven og samle pindebrænde). Blich.XXVII.235.
6) hvad (¨) for, hvadfor (en/et, nogen/noget) (etc.) = hvilke(n), hvilket; hvad slags [mht. udtalen se hvad·for; syn.: Ìhvilken 1] hva æ ’t faa en Datou vi skryuæ? = hvilken dato er det, vi skriver (i dag)? And.GildeÌ.5. va sku vi ha få ¡duk i ¡da·w = Hvad for en Slags Dyppelse (= sovs) skal vi have (til middag) i Dag? $Fjolde. hañ west et hwa får èÛ bi¿n hañ sku sæt o¡får = han vidste ikke, hvad for et ben han skulle sætte foran (af glæde). $Tved. ¡hwa få nå ¡sæ¶m æ di ¡bæ·st = hvilke søm er de bedste? Vends´SV. Men¶èn sa¶Û gæ·n i skæ·µkstå·wèn å drak èn kafèpon¶s, mæns di snakèÛ om ¨ hwafè hæj·st dæ wa blöwn sål¶ = mændene sad gerne i skænkestuen og drak en kaffepunsch, mens de snakkede om, hvilke heste der var blevet solgt. NPBjerreg.Ommers.16. Hon ment aase, de wa bløwen saa te Skolmæsten, hons faar Drengi intj kam i Skul = hun mente også, det var blevet sagt til skolemesteren, hvad for nogle drenge (der) ikke kom i skole. Vends. ¡vafè¡nawè! forundret udråb, omtrent = er det muligt! Åbenrå. ¡hva è ¡do fèr èn ¡kå¿Ï? = hvad er du for en karl? $Vorning. \ med gentagelse af art. el. pron. [spredt i NVJy, MØJy (±N), på Samsø og i Bjerre, spor. i NJy og Sydjy´S og Sønderjy] hwafèn jæn¶ ær èt do vel ha? = hvad for en én (dvs. hvilken af dem) er det, du vil have. $Darum. han ku’nt bestæm sæ te, haffer en jæn åw dem de sku wææ = han kunne ikke bestemme sig til, hvilken af dem det skulle være. Samsø (Krist.Skjæmtes.36). hons få no ¡nooe! = hvad i alverden! AEsp.VO.II.49.
| huv | Çhvad |
| Sidens top | |
}){kind=link}