¢hove
Ìhoved| ¢hove | Ìhoved |
subst.
[< Çhove el. Èhove; spor. i SønJy; syn.: Çbede 3, hove·sted, klampe x, stampe x]
= forhøjning under træsko, hvor slidstykke slås på. I e haubænk bløv dæ boret gaef te to pind, som dæ va boret gaef te i e haue, æ dæe å dem bløv e haue så kilet fast = i hovebænken blev der boret hul til to pinde, som der var boret hul til i hoverne, og der på dem blev hoverne så kilet fast. Sundeved.
| ¢hove | Ìhoved |
| Sidens top | |