hoj

hojte

Se også Ìhovedet (adj.)

hoje

verb. _ hò÷j alm. i Vends; ho÷j HornsH (AEsp.VO.). _ bøjning: ´er ´et ´¶et (K 6.2, K 6.1) alm.; (ptc.) også ´et (uden stød).

[egl. samme ord som Ìhuje; jf. svensk dialekt hoja, norsk dialekt hoja (= råbe hoj og derved påkalde sig opmærksomhed)]

 Næste betydning

1) = vinke, påkalde sig opmærksomhed (ved at vifte med armene og/el. råbe) [spor. i Vends; syn.: høde 2, Çhøjre] hojj a fålken i marken (= hoje ad folkene i marken), dvs. kalde folkene hjem fra marken; hojj a høeren i kunt (= huje ad kreaturerne i kornet), dvs. skræmme høvederne af kornet. Vends.

 Forrige betydning

2) = true (med løftet knytnæve, kæp, pisk etc.) [Vends (±NØ, ±SV), spor. i Him; se kort; syn.: hæve 3, høde 1, Çhøge 1, Çhøje 3]

Tæt afhjemlet

hoye ¨ = løfte en Stok ¨ iveir (= i vejret), for at true en Anden med Hug. Melsen.1811. haçj hòr hòj¶è æ dæ mæ tjø¬èn, de so¿ a = han har truet ad dig med køllen, det så jeg. $Børglum. \ (hertil vel:) høyer = hiver, løfter i Veiret, svinger f.E. en Stok. *Ommers (Matzen.ca.1825).

hoj	hojte
Sidens top